Det kan du opleve på AiaSound
Tiësto, Steve Aoki er blandt højdepunkterne på den nye kbh-festival
Sommeren er over os, og årets festivalsæson er tilbage igen for fuldt blus. Til AiaSound Festival fra den 11-13. august på Tiøren på Amager kan gæster opleve et lineup af 22 artister bestående af internationale navne som Tiësto, Tyga, Becky Hill, Steve Aoki og Chance the Rapper samt danske kunstnere som Tobias Rahim, Ericka Jane, Malte Ebert, Clara, Artigeardit og Sivas.
Mellem koncerterne kan der opleves:
Haven
AiaSounds svar på en sensommer-havefest, hvor der er plads til afslapning i følgeskab med en cocktail fra Nohrlund eller et køligt glas rosé, mens du nyder solen og venter på at høre den næste artist.
Lucy Lounge
I Lucy Lounge finder du craft beer bar, hvor du kan vælge mellem et bredt sortiment af specialøl fra Anarkist og People Like Us. Lucy er ét af de to store overdækkede loungeområder på pladsen og designet med inspiration fra de to ølbrands i en rå, dæmpet og hyggelig atmosfære.
Lola Lounge
Lola Loungen er den anden af de to store overdækkede loungeområder på pladsen, og her finder du festivalens ginbar dækket op med italienske citronranker og palmer i samarbejde med Malfy og Monkey 47 gin.
HOLDBAR
Hos HOLDBAR i Atmosfære Alléen kan du få en kold Royal Økologisk. Men hvis du danser lidt på det kinetiske gulv i baren, er du samtidig med til at skabe strøm til den selvforsynende bar, der udelukkende drives af solceller og bevægelse på gulvet.
Banko i Pagoden
Hyggeligt spot med et festligt slag banko alle dage fra kl. 12.30 til 13.45, hvor du kan vinde fede præmier og starte din festivaldag på bedste vis med Bauners Banko i Pagoden.
Derudover er der udsmykkede specialbarer på festivalpladsen, hvor du også kan finde Kahlua med lækre kaffecocktails, Joe & The ”Booze” med friske juices á la festival, Pifts containerbar og mange flere. Hvis du hopper på cyklen til AiaSound, står Swapfiets klar til at ordne din cykel ved cykelparkeringen, mens du er inde på pladsen.
Det skal du spise:
- Gorm’s kendte pizzaer
- Joe & The Juice’ sandwich, juice og shakes
- Zeyno’s Kebab
- Planteslagterne grønne alternativer
- Sticks ‘n’ Sushi i VIP-området
- Crisps kyllingeburger
- Spicy India traditionelle favoritter
- Mahalles libenesiske-inspireret køkken
- Meddetheles hotdog
- Thai Mais smagfulde thailandske køkken
- Waffle House desserter
AiaSound Festival
AiaSound Festival løber for første gang af stablen den 11.-13. august 2022 på Tiøren i København og kan rumme op til 20.000 festivalgæster. Med to store scener byder festivalen blandt andet på kunstnernavne som Tobias Rahim, Pauline, Tiësto, Tyga, Artigeardit, Gente De Zona, Steve Aoki og Kesi. Læs mere og se det fulde line-up for festivalen her: https://www.aiasoundfestival.dk/program-2022.
Billetter ligger mellem 599,00-1.299,00 DKK og kan købes på hjemmesiden.