'Detroit' er helt igennem jagende, gribende og nervepirrende

Originaltitel: Detroit
Instruktør: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Chris Chalk, Tyler James Williams, Laz Alonso, Will Poulter, John Boyega
Spilletid: 142 minutter
Premieredato: 24/8 2017

5/6

Detroit er en mesterlig og kraftfuld film, der tager sit udgangspunkt i de voldelige raceoptøjer, der fandt sted tilbage i sommeren 1967 i Detroit, Michigan. 

Det amerikanske samfund er presset af svær politisk og social uro, og den store amerikanske by er underlagt udgangsforbud. Vietnamkrigen raser, landet er delt, og en vrede blandt borgerne, der har boblet længe, er begyndt at finde sin vej op til overfladen. 

Få dage efter Detroit-oprøret er begyndt, meldes der om en række skud og uroligheder ved det nærliggende Algiers Motel. Her følges proceduren ikke, og i stedet bliver der brugt vold og trusler for at fremtvinge relevant information ud af hotelgæsterne. Det får brutale konsekvenser. Tre sorte mænd bliver fundet skudt, og mordene blev aldrig opklaret.

Oscar-vindende instruktør gør det igen

Kathryn Bigelow er instruktøren bag det historiske crime-drama, og hvis du har gjort dig bare en anelse bekendt med Bigelows tidligere arbjede (The Hurt Locker, Zero Dark Thirty), så vil Detroit være nøjagtigt den slags film, du ville forvente fra en instruktør som hende. Og det er bestemt ikke noget, der skuffer. Filmen er ægte og besidder en helt igennem rå realisme, lige som Bigelow kan lide det - og lige som vi også kan lide det.

Bigelow formår på forrygende vis at vise publikum lige nøjagtigt, hvad der skete i Detroit i 1967. En af filmens absolut største svagheder er dog, at det nok også havde været ret interessant - og ikke mindst relevant - at grave lidt i, hvorfor det skete. Om der er tale om et bevidst fravalg fra Bigelows side, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, men det er utvivlsomt en stor mangel, når man skal kigge på filmen som helhed. Havde den fungeret bedre som en tv-serie? På grund af det helt utrolige historiske materiale, der ligger til grund for fortællingen, så ja, det havde nok fungeret ret fantastisk som en true-crime-serie. Men vi slår os til tåls med en film. So be it. 

Et stærkt cast løfter filmen

Der kan ikke gives nok ros til Bigelow. I en verden som Hollywood er kvindelige instruktører som hende i den grad en mangelvare, og det er helt fantastisk at se, hvad hun kan præstere. Hun har en skarp filmisk vision og stil, som går igen i alt, hvad hun laver, og det er mildest talt en fornøjelse at se med. Og så skal vi altså ikke glemme også at kreditere den vanvittigt talentfulde Barry Ackroyd (The Hurt Locker, Captain Phillips) for sit kameraarbejde og William Goldenberg (Argo) for sin redigering.

Men man skal i den grad også huske at give credit til filmens ret fantastiske hold af skuespillere. Er der én, der fanger dig, så må det være sikkerhedsvagten, spillet af den unge Star Wars-stjerne John Boyega, der fik sit helt store gennembrud forrige vinter, da han spillede Finn i Star Wars: The Force Awakens. Bør man kritisere filmens castingvalg for at have taget en britisk skuespiller til at spille rollen som Dismukes? Nej, det skal man bestemt ikke - men det er der allerede nogen, der har gjort. Det er efter min mening en kedelig diskussion. Først og fremmest fordi Boyega simpelthen er en stjerne. Han formår på kort tid at gøre sin rolle enormt nuanceret, og det ville have været en fornøjelse at se Dismukes historie blive udfoldet endnu mere. Det samme kan siges for Algee Smith, Jason Mitchell og ikke mindst Will Poulter. Castet er stærkt, og de løfter filmen til detultimative. Særligt i de brutale motel-scener er filmens skuespillere exceptionelle.  

Læn dig godt tilbage i sædet

På mange måder er Detroit den sociale krigsfilm, der er nødvendig at fortælle. Jeg kan nævne en del personer (men det skal jeg ikke kede jer med), der er trætte af de amerikanske racefilm, men hvis du ser den her, så vil du sandsynligvis bedre kunne forstå, hvorfor emnet er vigtigt, og hvorfor det er mindst lige så vigtigt at behandle det med omhu og præcision - noget Detroit bestemt gør. Der bliver trukket en række enormt smukke og vigtige paralleller til Black Lives Matter, og filmens pointe er jagende, gribende og nervepirrende.  

Filmen er interessant og ikke mindst helt igennem intens. Og det er den stort set, fra den begynder, til den slutter. Jeg kan love dig én ting: Du kommer ikke til at kede dig. Hvis din grundlæggende viden omkring Detroit-opgøret er sparsom, så kan du få en hel del ud af at starte med den her film, og så ellers selv sørge for at bygge oven på. Man skal nemlig på intet tidspunkt undervurdere kompleksiteten af de social-politiske begivenheder, der fandt sted den sommer. 

Sæt dig godt til rette i biografsædet, læn dig tilbage, og lad dig så ellers suge med på en mere end 140 minutter lang rejse, der er både rørende, dramatisk og belærende. Hvis dit eget personlige univers ikke har udvidet sig bare en smule, efter du har set Detroit, så er der en stor chance for, at der er noget, du ikke har fanget, og så skal du se den igen. 

Leveret af KULTBOX.dk.