Det danske sommervejr har det med at skifte hurtigere end planerne for weekendens grillfest. Når regnen trommer mod ruderne, og strandtasken bliver stående i hjørnet, kan det være den perfekte anledning til at skrue op for hyggen indendørs. Og hvis hyggen gerne må have et ekstra frækt twist, har Sinful netop lanceret en boks, der er skabt til par, som har lyst til at udforske nye sider af hinanden.
Sinful Dark Mystery Box er ikke bare endnu et sæt sexlegetøj. Hele idéen bygger på nysgerrighed, overraskelser og fælles oplevelser, hvor indholdet først afsløres, når man åbner de forskellige dele af boksen.
Frække lege til regnfulde sommerdage
Fire mørke temaer
Boksen er bygget op omkring fire forskellige temaer, der tager jer gennem forskellige former for BDSM-inspireret leg. Her er fokus på blandt andet sensory play, restraint, impact play og magtdynamikker, så der er mulighed for at eksperimentere med både sanser, kontrol og nye oplevelser i trygge rammer.
Det hele er tænkt som en samlet oplevelse, hvor hvert tema fungerer som en ny udfordring eller inspiration til næste aften. Samtidig følger der engelsksprogede guidekort med, som både giver idéer til legen og indeholder sikkerhedstips, så man kan bevæge sig ind i BDSM-universet i sit eget tempo.
Læs også:
Til par med eventyrlyst
Mystery Box henvender sig især til par, der allerede har prøvet lidt forskelligt og nu gerne vil tage næste skridt. I stedet for at købe en lang række enkeltprodukter får man en samlet pakke, hvor overraskelsesmomentet er en stor del af oplevelsen.
Producenten holder samtidig kortene tæt til kroppen, når det gælder det præcise indhold. Noget af charmen er netop, at man ikke ved præcis, hvad der gemmer sig bag de enkelte sektioner, før de bliver åbnet. Det gør boksen oplagt til en weekend, en ferie eller de regnvejrsdage, hvor sofaen alligevel virker mere tillokkende end haven.
Klar til en lang aften
Selve boksen er fremstillet i et eksklusivt design med materialer som PU-læder, og flere af produkterne benytter magnetisk USB-opladning. Sinful anbefaler desuden, at man supplerer med vandbaseret glidecreme, sexlegetøjsrens og en opbevaringstaske, så udstyret kan holdes rent og klar til næste gang.
Hvis vejrudsigten endnu en gang lover grå skyer og heldagsregn, er det måske ikke den værste idé at lade Netflix holde fri for en aften. Med en Mystery Box fyldt med overraskelser kan de indendørs timer hurtigt blive langt mere interessante end endnu en serie-maraton.
Læs også: