Magasinet M!

DiCaprio melder sig på banen til Tarantinos kommende film

Django-makkerparret er klar!

For nogle måneder siden fandt vi ud af, at Tarantino i smug havde færdiggjort et manuskript til en ny film, som omhandler den virkelige historie om seriemorderen Charles Manson. 

Nu er der løftet op i sløret for lidt flere detaljer - nemlig at DiCaprio bliver en del af castet i en indtil videre ukendt rolle. De eneste detaljer vi har om rollen er, at han skal spille en 'aldrende' karakter. 

En rolle, som genforener Tarantino og DiCaprio, som fik magi til at ske under filmen Django Unchained.

Selve filmen er Tarantinos 9. film og roterer om skuespilleren Sharon Tate, som blev myrdet af kulten, som fulgte Charles Manson i 1969. Tate, som var kone til instruktør Roman Polanski, blev dræbt, mens hun var 8 måneder henne med deres barn. Filmen bliver dog ikke en slags biografi, men derimod mere inspireret af måden, Pulp Fiction blev skruet sammen. 

Rygterne går desuden også på, at rollelisten vil blive med følgende store stjerner - Margot Robbie, Samuel L. Jackson, Brad Pitt og Jennifer Lawrence. Med et par wildcard såsom Tom Cruise og Al Pacino. 

Filmen rammer markedet d. 9. august 2019. 

ANNONCE
DiCaprio melder sig på banen til Tarantinos kommende film
Del

Seneste nyt

Annonce