Magasinet M!

Dimser til damen

Er din kæreste teknofob? Her er fem gadgets, der alligevel med garanti vil vække glæde

Verbatim 500 GB harddisk

mmm.dk - Dimser til damen mmm.dk

Hvis du står og mangler en ekstern harddisk, og kæresten tilfældigvis har fødselsdag, så overvej lige de nye lager-svende fra Verbatim. De fås i de pigevenlige farver Sun Kissed Yellow, Eucalyptus Green, Hot Pink, Caribbean Blue and Volcanic Orange, og så vejer de kun 161 gram stykket. Du skal nok bare undgå at lægge alt dit porno ind på jeres fælles harddisk, for selvom piger ikke aner en klap om teknik, så er det altså svært at overse filmtitler som "Breaking the Babes" og "Free my Willy".

 

Forhandler-info: www.verbatim.com

 

 

Kopier din diller

ANNONCE
mmm.dk - Dimser til damen mmm.dk

Den sexede rubrik dækker over, at det rent faktisk er muligt at give hende en perfekt afstøbning i gummi af din egen glædesstav. Med Clone a Willy Kittet kan du sørge for, at kæresten altid kan få glæde af dig, så du selv kan få fri til at rende rundt med gutterne. Det er jo en klokkeklar win-win-situation.

 

Forhandler-info: www.cloneawilly.com

 

Hold nu kæft

ANNONCE
mmm.dk - Dimser til damen mmm.dk

Det kan godt være, at du allerede en måned inde i forholdet er blevet ekspert i at lade som om du lytter efter, selvom du fuldstændigt ignorerer hende. Men det ville nu være rart hvis hun bare helt kunne tie stille en gang imellem. Med Tagz kan hun blive meget bedre til at lege stilleleg. LED-displayet kan vise beskeder på op til 126 tegn, og du kan hænge det omkring hendes hals. Når fodboldkampen kører kan hun så bare skrive beskeder til dig, eller i hverdagen kan hun skrive små statusmeldinger som "sex nu", "skrid, din tabernar" eller "hvor kunne det være dejligt med et stykke kage".

 

Forhandler-info: www.gadgets4everyone.com

 

Pige-venligt værktøj

ANNONCE
mmm.dk - Dimser til damen mmm.dk

Hvis du er træt af, at det altid er dig der skal skrue og bore i lejligheden, så giv da hende et lyserødt sæt værktøj. Det værste der kan ske er jo, at hun alligevel ikke løfter en finger, og det bedste der kan ske er, at du ikke længere behøver at løfte nogen fingre.

 

Forhandler-info:     www.ladiestoolsonline.com

 

Pink PC

ANNONCE
mmm.dk - Dimser til damen mmm.dk

HP´s mini-pc kan også fås i et pigevenligt design, og det er tøserne jo vilde med. Og så kan du blære dig med ekstraviden som, at den er designet af Vivien Tam i sin berømte China Chic stil. Den er i al fald møggrim at se på, men indmaden er helt i orden med Intels Atom processor og indbygget 3G-modem.

Forhandler-info: www.hp.dk

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt