Din sæd er snedigere end du tror: Sådan kan hun blive gravid uden I har rigtig sex
Du skal være varsom, hvis ikke du snart skal ende som far. Næsten da.
Hvis du har misset al din seksualundervisning i skolen, tager vi den lige meget kort fra scratch. Hende den søde kan blive gravid, hvis i har traditionel, ubeskyttet sex. Det kræver din sæd, der rejser op gennem hendes vaginale kanal. Hvis der er et æg tilstede i livmoderen, kan sæden befrugte det. Voila, du har nu gjort hende gravid.
Det store spørgsmål er dog: Kan sæden trænge ind i vaginaen og befrugte ægget, selvom I ikke leger med penis-i-vagina-situationen? Her ser vi selvfølgelig bort fra direkte indsprøjtning og andre kunstige metoder. Vi kigger på de uheldige tilfælde og situationer, som eventuelt kunne opstå.
Og ja, det er muligt, selvom det virkelig er usandsynligt, siger en række eksperter ifølge Buzzfeed.
Dr. Mary Jane Minkin fortæller, at der kan opstå flere scenarier, hvor det er muligt for kvinden at blive gravid uden at have sex.
- Det er vigtigt at snakke om sperm. Mange ved ikke, hvor mange millioner af celler der findes i én lille dråbe sæd, og hvor lidt der faktisk skal til, før at kvinden kan blive gravid. Hvis der findes 20 millioner celler i 1 milliliter sæd, vil det betegnes som et lavt antal.
Derudover skal vi tillægge, at vores sæd er beregnet til at svømme. Sæden kan selv finde vej op til ægget, hvis den er tæt nok på den vaginale åbning.
- Glem ikke, at din sæd kan svømme. Cellerne er designet som små olympiske svømmere, hvis eneste job er at finde ægget og befrugte det, fortæller Minkin.
Du kan derfor ikke vide dig sikker, hvis du forsøger dig med trække-ud-metoden. Den er ikke skudsikker og slet ikke, hvis du i stedet skyder din sæd afsted på hende. Sæden kan nemlig overleve længere og samtidig transportere sig nemmere, hvis den kommer i kontakt med huden. Jo varmere og fugtigere stedet er, jo længere kan sæden overleve, og jo nemmere kan den transportere "svømmere".
Tænk på det sådan her: Jo tættere på indgangen din sæd er, jo større er chancen for en graviditet. Du skal også tage højde for dine fingre, sexlegetøj eller for den sags skyld andre ting, der kunne have haft sæd på sig.
Disse måder kan hun blive gravid på:
-
Hvis du får udløsning nær hendes fisse ved nøgen-dry-humping, oralsex eller anden form for sexleg.
-
Hvis der findes sæd på dine fingre, legetøj eller andre objekter, der indsættes i missen.
-
Hvis du kommer ved ubeskyttet analsex, og sæden glider ud og er nær indgangen.
Når det så er sagt, hører det virkelig til sjældenhederne. Og er du bange for en uønsket graviditet, kan du passende bruge badehætte, eller få lillefrøkenen til at spise nogle p-piller.