Magasinet M!

Disney bekræfter: 3 ikoniske Star Wars-karakterer vender tilbage til Episode IX

Tilbage til de gode gamle dage!

Disney har netop løftet sløret for rollelisten til den kommende afslutning på den nye Star Wars-trilogi. 

Foruden Mark Hamill som Luke Skywalker - som vi nok alle havde forventet at se igen i samme form som 'holografi-yoda' - så får vi også Billy Dee Williams på banen som den notoriske Lando Calrissian!

Derudover selvfølgelig Daisy Ridley, Adam Driver, John Boyega, Oscar Isaac, Lupito Nyong'o, Domhnall Gleeson og Joonas Suotamo (som er den nye Chewbacca - læs vores interview her.)

Men den mest interessante på rollelisten er faktisk Billie Lourd - hun er nemlig datter af afdøde Carrie Fisher, som vi mistede alt for tidligt tilbage i 2016 i en alder af 60 år - og så det faktum, at Carrie Fisher OGSÅ er med på rollelisten!

Hvordan kan det nu lade sig gøre - du tænker selvfølgelig CGI (a la Furious 7) eller en ny skuespiller. 

Men J.J. Abrams fortæller følgende om deres plan:

"Vi elsker alle Carrie Fisher så højt. Det har været noget nært en umulig opgave at finde en konklusion på Skywalker-sagaen. Vi havde aldrig tænkt os at bruge CGI-figurer eller recaste folk. Vi har faktisk fundet en måde at ære Carries minde og hendes rolle som Leia i Episode IX. Med support fra hendes datter Billie og hidtil ubrugte optagelser fra Episode VII kan vi afslutte hendes historie med manér."

Det bliver spændende at se, hvordan konklusionen afvikler sig!

Episode IX får premiere d. 19. december 2019.

ANNONCE
Disney bekræfter: 3 ikoniske Star Wars-karakterer vender tilbage til Episode IX
Del

Seneste nyt