Magasinet M!

Disse film og serier skal du streame i oktober

Oktober måned er som sædvanlig en stor seriemåned. Bl.a. skal du glæde dig til et gensyn med Clive Owen som coke-afhængig kirurg, en spritny sæson af sidste års geniale Fargo samt Richard Linklaters mesterværk, Boyhood.

Disse film og serier skal du streame i oktober

The Blacklist - sæson 3

Genre: Krimi/Drama
Premiere: Havde premiere d. 2. oktober
Hvor: Viaplay 
Med: James Spader, Megan Boone, Diego Klattenhoff med flere

Om: James Spader, du bl.a. kender fra The Office, gør det virkelig godt som den mystiske, dybt kriminelle Raymond Reddington, der melder sig selv og insisterer på at tale med FBIs nye agent, Elizabeth Keen. Her fortæller han, at han ligger inde med en liste over verdens mest kriminelle og er villig til at arbejde sammen med FBI ved at lede de kriminelles operationer i bytte for total immunitet over for retssystemet. Det leder til - uden at afsløre for meget - højintens spænding.

Se også: Her er halvårets 5 bedste serie

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

The Leftovers - sæson 2

Genre:  Fantasy/Drama
Premiere: 5. oktober
Hvor: HBO Nordic
Med: Justin Theroux, Amy Brenneman, Christopher Eccleston med flere

Om: Det er blandt andre en af manuskriptforfatterne bag Lost, der har kreeret The Leftovers. En mystisk, men intens thriller, som foregår i en nær fremtid. 2 procent af jordens befolkning er forsvundet sporløst - altså ca. 140 millioner mennesker. Ingen har set eller hørt noget, og intet land eller by er blevet skånet. Lige på nær en mindre flække i Texas. Du følger to familier - en, hvis liv blev forandret, da folk forsvandt, og en, som ikke blev påvirket af den skelsættende begivenhed. Ligesom sæson 1 består sæson 2 af 10 nervepirrende afsnit.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

The Affair - sæson 2

Genre: Drama 
Premiere: 5. oktober
Hvor: HBO Nordic
Med: Dominic West, Ruth Wilson, Maura Tierney med flere

Om: McNulty (Dominic West) fra The Wire er tilbage. Denne gang som slesk, utro familiefar. The Affair vandt en Golden Globe for bedste dramaserie i år, men det har ikke helt haft en effekt herhjemme (endnu), hvor den stadig er lidt af en ukendt størrelse. Det er en skam. For The Affair var helt klart en af sidste års bedste og mest vellykkede nye serier overhovedet. Sæson 2 fortsætter historien om Noahs og Alisons forbudte forhold. Læs mere om The Affair her.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

Beasts of No Nation

Genre: Krigsdrama 
Premiere: 16. oktober
Hvor: Netflix 
Med: Idris Elba, Abraham Attah, Ama K. Abebrese med flere

Om: Det er Cary Fukunaga - manden bag sæson 1 af True Detective og den fremragende bandefilm Sin Nombre - som står bag dette Netflix-producerede drama. Beasts of No Nation handler om børnesoldaten Agu og hans oplevelser under en borgerkrig i et ukendt afrikansk land. Fukunaga er en mester i at skildre det brutale, uden at det kammer over. Derfor glæder vi os afsindigt til at se Beasts of No Nation, som allerede har høstet store roser i USA.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

Fargo - sæson 2

Genre: Thriller/sort komedie
Premiere: 17. oktober
Hvor: HBO Nordic
Med: Kirsten Dunst, Ted Danson, Patrick Wilson med flere

Om: Endelig er Fargo tilbage. Serien, der næsten var helt på højde med filmversionen, tog sidste år verden med storm. Ikke mindst på grund af et fantastisk cast i form af Martin Freeman og Billy Bob Thornton. I sæson 2 er det dog helt nye skuespillere og et helt dugfriskt plot - lige som i True Detective. I pilotafsnittet sker der noget uventet på en diner, som kommer til at påvirke indbyggerne i en lille by i Minnesota. Og med Kirsten Dunst og Patrick Wilson i hovedrollerne, kan det formentlig ikke gå helt galt. Wilson selv har udtalt, at sæson 2 vil blive episk, hvilket vi selvfølgelig tror på.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

The Knick - sæson 2

Genre: Drama 
Premiere: 17. oktober
Hvor: HBO Nordic 
Med: Clive Owen, Grainger Hines, Katrina E. Perkins med flere

Om: Successerien fra sidste år fortsætter ufortrødent. Clive Owen spiller den cokeafhængige og dybt racistiske kirurg, John W. Thackery, på et hospital i New York omkring 1900-tallet. En tid, hvor flere store medicinske gennembrud - så som røntgenfotograferingen - gjorde sit indtog. Serien er yderst eksplicit, og vi kommer helt tæt på operationer, der både lykkedes og går grueligt galt. Thackery kæmper gennem hele serien en indædt kamp for at være New Yorks førende kirurg, alt imens han uden for hospitalet skyder sig i armen med kokain og er fast kunde på en af byens narko-bordeller.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

Boyhood

Genre: Coming-of-age drama 
Premiere: 20. oktober
Hvor: Viaplay 
Med: Ethan Hawke, Patricia Arquette, Ellar Coltrane med flere

Om: Richard Linklaters episke mesterværk fra sidste år kommer endelig til en dansk streamingtjeneste. Filmen, der er optaget over 12 år, indkapsler perfekt, hvordan det er at blive teenager og voksen. Har du rundet de 18 år, kan du genkende dig selv i mange af Boyhoods scener - alt fra fortvivlelse og glæde til din første forelskelse. Filmen bliver spillet så vanvittigt naturligt, og det er en gigantisk oplevelse at følge en person vokse op in real life på små tre timer. Du må virkelig ikke snyde dig selv for dette rammende, sublime stykke filmkunst.

ANNONCE
Disse film og serier skal du streame i oktober

Hemlock Grove - sæson 3

Genre: Horror 
Premiere: 23. oktober
Hvor:  Netflix
Med: Famke Janssen, Landon Liboiron, Bill Skarsgård med flere

Om: Sæson 2 endte med en gigantiske cliffhanger, som efterlod et kæmpe WTF i panden på showets seere. Til nye seere handler Hemlock Grove om mordet på en teenagepige i en mindre amerikansk by af samme navn som serien. En by, hvor alle indbyggere bærer på hver deres hemmelighed, hvilket medfører utallige problemer og hindringer i jagten på pigens morder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce