Tech & Gadgets

Disse højtalere til 185.000 kroner er bygget ud af udstødningen på en Lamborghini

Du skal alligevel snart have udskiftet din gamle docking-station.

Disse højtalere til 185.000 kroner er bygget ud af udstødningen på en Lamborghini
M!
Af M! 30. november 2016

Nogle idéer er så vilde, så dumme og så problematiske, at de på en eller anden måde bliver nødt til at blive udført. Dette er en af dem. 

Midt i formiddags-cappuccinoen har der siddet en italiensk lydnørd og tænkt: Gad vide om jeg kan lave et lydsystem ud af en Lamborghini? Det kunne han. Og ja, det blev pisse dyrt.

iXOOST har i samarbejde med Lamborghini udviklet en kulfiberhøjttaler, der har base i udstødningssystemet fra en Aventador. Galskaben har fået navnet ESAVOX og kan fås for den milde sum af 185.000 kroner.

Hvad får du så for dine 185.000 kroner? Du får et styks håndlavet italiensk mesterværk af en højtaler. Basen er som skrevet bygget i kulfiber, højtalerne producerer hele 800 watt i 6.1 virtuel surround sound, og du får din helt egen røde “Start Engine”-knap. Hvis du stadig synes, prisen er urimelig, skal du huske på, at den selvfølgelig også kan afspille musik via bluetooth?

Se billederne af de vilde højtalere herunder

Lamborghini
Lamborghini

Lamborghini
Lamborghini

Lamborghini
Lamborghini

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Tech & Gadgets

Se flere artikler