Magasinet M!

Disse popcorn vil formentlig slå dig ihjel

Det er store filmdag i dag. Og til film hører popcorn. Men med den her form for poppede majskerner, kradser du med al sandsynlighed af, før du når til rulleteksterne.

Disse popcorn vil formentlig slå dig ihjel

Der er nu ikke noget som en god skål mikrobølge-popcorn ved din side, når du lægger dig i sengen for at se den film, du lige har smidt i bluray-afspilleren.

Tømmermændene er dog så slemme i dag, at du ikke bare lige stiller dig tilfreds med en omgang salte majskerner. Du craver for mere junk. Derfor er det godt, at mmm.dk giver dig? tadaaaa? Bacon-popcornene.

Alt, du skal gøre, er at anskaffe dig rigtige popcorn til gryden og en pakke fedtholdige bacontern. Så spiller det.

 

 

Det skal du bruge:

  • Lidt over 1 dl baconfedt
  • En pakke bacontern
  • 2 dl upoppede popcorn
  • Salt
  • Evt lidt revet cheddarost

Steg dit bacon, læg det på noget fedtsugende papir (køkkenrulle fx), og gem fedtet. Put det i en gryde og varm det op ved høj varme. Start med at putte et par popcorn-kerner i som testere. Når de popper, smider du resten af popcornene i og smider låg på. Husk at ryste gryden i takt med, at popcornene popper.

Når popningen aftager, tager du gryden af varmen og venter på, at popcornene popper færdigt (sikke megen pop).

Hernæst putter du popcornene i en stor skål eller papirspose og salter dem (husk at shake). Til slut blander du baconternene i og topper evt med lidt cheddarost.

Overlever du ikke, vil vi gerne fralægge os al ansvar.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt