Magasinet M!

Doktorens ordre: Plus og minus ved 5 populære sexstillinger

Du ved, hvad man siger: Et knald om dagen..

Det er ikke længe siden, vi bragte en undersøgelse, der viste, hvilken sexstilling henholdsvis mænd og kvinder foretrækker, men er der egentlig en sexstilling, der rent objektivt set er bedre end andre? Måske ikke, men der er visse stillinger, der er bedre for noget end andre. I hvert fald hvis man skal tro Dr. Zuckerman fra Between Us Clinic, og siden han er læge, må vi gå ud fra, at han nogenlunde ved, hvad han taler om. Derfor vil du i det følgende kunne læse i meget læge-agtige termer, hvad der er henholdsvis plus og minus ved 5 af de mest velkendte stillinger. 

ANNONCE

Missionær

Denne sexstilling bliver ofte associeret med religiøse vesterlændinge i 1800-tallet. Den fik sit navn fra de kristne missionærer, som anså stillingen for "mere dannet". I denne stilling vender manden og kvinden mod hinanden, og manden er øverst.

Plus:

Missionæren er god for par, der gerne vil blive gravide, siden manden har mulighed for at trænge dybt ind og få udløsning tæt ved livmoderhalsen. Chancen bliver endvidere forøget, hvis kvinden løfter sine baller. 

Mange par anser stillingen for den mest romantiske, siden de kan have øjenkontakt og kysse imens. Det er også en god stilling for mænd med en mindre penis, da den tillader manden at lave mere aggressive bevægelser, uden at penis glider ud. 

Minus:

Det er svært for de fleste kvinder at få orgasme i denne stilling, da både klitoris og g-punkt bliver mindre stimuleret. 

ANNONCE

Kvinden øverst

Denne stilling, som er en variation af missionæren, er af gammel oprindelse og kan endda ses gengivet på gamle, græske vaser.

Plus

Ligesom ved missionæren kan parret holde øjenkontakt, men her er det bare kvinden, der kontrollerer rytmen og dybden. 

Denne stilling tillader manden at tilfredsstille kvinden med sine hænder. 

Mange mænd finder det nemmere at komme, hvis det ikke er dem, der skal lave arbejdet; derfor anbefaler sexologer ofte denne stilling til mænd, der har problemer med at kontrollere deres ejakulation. Sexologer anbefaler også stillingen til kvinder, som har svært ved at få orgasme, idet kvinden i denne stilling har den fulde kontrol.

Minus

Nogen mænd har svært ved at være så passive. De føler sig måske truede grundet den manglende kontrol. Og hvis kvinden er meget aktiv i sine bevægelser, og manden tilmed har en lille penis, er der stor risiko for, at den ryger ud. 

ANNONCE

Doggy style

I denne stilling trænger manden ind i kvinden bagfra, alt imens hun enten hviler på knæ og hænder/albuer eller ligger på sin mave. Stillingen kommer oprindeligt fra Kina og Indien. 

Plus:

Ligesom med missionæren er den god for par, der gerne vil være gravide, da den tillader manden at trænge dybt ind. Kvinden kan også opnå dobbelt tilfredsstillelse, hvis manden stimulerer hendes klitoris med sine hænder imens. 

Denne stilling kan være et kæmpe turn-on for mænd, der tænder på numser eller på ideen om analsex. 

Minus

I denne stilling forkortes kvindens vagina, og hvis manden bevæger sig meget aggressivt, kan han komme til at ramme kvindens livmoder, hvilket kan gøre ondt. 

Manglen på intimitet kan også være et minus, siden der ikke er nogen form for øjenkontakt. 

ANNONCE

På siden med ansigterne mod hinanden

Kvinden og manden ligger på hver deres side med ansigterne vendt mod hinanden. 

Plus:

Denne stilling er god for par, som er bange for at deres vægt vil være for meget for deres partner. Begge partnere har deres hænder fri til at røre ved den anden, og så er der øjenkontakt. 

Minus:

Det kan være svært at få penis ind, og selv når den er inde, kan den nemt glide ud igen. Det er også sværere for manden at lave bevægelserne. Derfor er det heller ikke en god stilling for mænd med små penisser. Det er dog en god stilling for par, der godt kan lide det stille og roligt, at være intime og kærtegne hinanden. 

ANNONCE

Kvinden ligger eller sidder på kanten af sengen og manden står eller knæler 

Denne stilling er en variation af missionæren.

Plus:

Kvinden kan røre ved sig selv imens.

Partnernes vægt er ikke en vigtig faktor, og der er øjenkontakt.

Minus:

Det største minus er faktisk, at manden kan opleve smerter i knæene. 

ANNONCE

Så med lægens bedste anbefalinger, kan du roligt gå i gang - nu er du jo lige nødt til at prøve dem alle af igen, ikke? 

Del

Seneste nyt