Drengerøv og pæn pige i én
Hvordan er man begge?
Der er mere under overfladen. Det gælder for det meste og især os mennesker.
Alligevel betyder førstehåndsindtrykket næsten alt, og vi er hurtige til at danne os et indtryk af en anden person og læse hinanden. Sød og stille, brian, smartass, nørd.
Men de fleste af os er noget af det hele, og selv når man kender nogen rigtig godt, kan de overraske med nye sider af sig selv. For eksempel hører en af mine venner, som man ville definere som skater, Michael Bublé og har live koncerter med ham på DVD.
Men når man giver et førstehåndsindtryk af sig selv som noget andet end det, man egentligt er, er det så en god ting?
Når man ser mig, ligner jeg en af de søde og stille piger. En "pæn" pige. Jeg er høflig, afbryder ikke andre folk, når de taler, og fører nogenlunde fornuftige samtaler. Jeg ser pæn ud i tøjet, ingen piercinger eller tatoveringer, ingen pink hår.
Men når man lærer mig lidt bedre at kende, er jeg sarkastisk, ofte negativ, temperamentfuld og drenget. Wii, Playstation, gysere, skydning, gocart, internet, nørderi - det har altid slået Barbie by far. Eller jeg havde faktisk flere Barbier, men kun fordi det var sjovt at få dem til at lave "sexytime".
Jeg har to level 60ere i World of Warcraft og ville spille skydespil, hvis min computer kunne klare det.
Jeg er blevet opdraget af min far og har altid haft et meget tæt forhold til min bror, og det kan jeg tydeligt mærke i forhold til andre piger. Jeg kan ikke stryge eller lave mad. Jeg kan ikke engang varme de der fladbrød til tortilla wraps, uden de bliver til frisbees. Boller bliver til pebbernødder osv.
Jeg mærkede første gang, at jeg ikke var en almindelig, "pæn" pige, da jeg flyttede til Aalborg og begyndte i min nye klasse. Vi piger var på et kursus på en ungdomsskole i at sy, og en pige fra klassen havde syet en fin cowboytop, hvorefter jeg sagde: "Wow, du får bare nogle flotte bryster deri!" Det var åbenbart ikke acceptabelt for en 12 årig Hjallerupper at sige det. Jeg er sikker på, at der begyndte lebberygter der.
Alligevel betyder førstehåndsindtrykket næsten alt, og vi er hurtige til at danne os et indtryk af en anden person og læse hinanden. Sød og stille, brian, smartass, nørd.
Men de fleste af os er noget af det hele, og selv når man kender nogen rigtig godt, kan de overraske med nye sider af sig selv. For eksempel hører en af mine venner, som man ville definere som skater, Michael Bublé og har live koncerter med ham på DVD.
Men når man giver et førstehåndsindtryk af sig selv som noget andet end det, man egentligt er, er det så en god ting?
Når man ser mig, ligner jeg en af de søde og stille piger. En "pæn" pige. Jeg er høflig, afbryder ikke andre folk, når de taler, og fører nogenlunde fornuftige samtaler. Jeg ser pæn ud i tøjet, ingen piercinger eller tatoveringer, ingen pink hår.
Men når man lærer mig lidt bedre at kende, er jeg sarkastisk, ofte negativ, temperamentfuld og drenget. Wii, Playstation, gysere, skydning, gocart, internet, nørderi - det har altid slået Barbie by far. Eller jeg havde faktisk flere Barbier, men kun fordi det var sjovt at få dem til at lave "sexytime".
Jeg har to level 60ere i World of Warcraft og ville spille skydespil, hvis min computer kunne klare det.
Jeg er blevet opdraget af min far og har altid haft et meget tæt forhold til min bror, og det kan jeg tydeligt mærke i forhold til andre piger. Jeg kan ikke stryge eller lave mad. Jeg kan ikke engang varme de der fladbrød til tortilla wraps, uden de bliver til frisbees. Boller bliver til pebbernødder osv.
Jeg mærkede første gang, at jeg ikke var en almindelig, "pæn" pige, da jeg flyttede til Aalborg og begyndte i min nye klasse. Vi piger var på et kursus på en ungdomsskole i at sy, og en pige fra klassen havde syet en fin cowboytop, hvorefter jeg sagde: "Wow, du får bare nogle flotte bryster deri!" Det var åbenbart ikke acceptabelt for en 12 årig Hjallerupper at sige det. Jeg er sikker på, at der begyndte lebberygter der.
Når jeg siger beskidte ord, kalder min veninde det for mine "udbrud", og hendes kæreste er til dags dato stadig lidt bange omkring mig, fordi jeg sagde ordet "pisse" i stedet for tisse.
Men jeg er også den pæne pige. Kjoler, make-up, fyre, ingen forstand på fodbold og biler og en kæmpe skræk for edderkopper. Jeg kører i bil hver dag, men ville ikke kunne åbne motorhjelmen, hvis du bad mig om det.
Hvordan kombinerer man drengerøven og den pæne pige?
Folk, jeg lærer at kende fra nettet, vil umiddelbart forvente en rapkæftet smartass, og folk, jeg lærer at kende i virkeligheden, vil tro, at jeg er en stille pige uden holdning. Skuffelse eller bonus?
Man kan vel ikke gøre andet end være den, man er. Uanset hvad indeholder jeg begge sider, og jeg har ikke tænkt mig at skille mig af med nogen af dem.
Men jeg synes, jeg har gjort det okay. Vind dem med den pæne opførsel og søde smil, choker dem så med dine udbrud og pessimisme, men benægt al kendskab til World of Warcraft, CS og de 2 år, hvor du spillede Delta Force.
Drengene skal jo også have eneret på noget.
Men jeg er også den pæne pige. Kjoler, make-up, fyre, ingen forstand på fodbold og biler og en kæmpe skræk for edderkopper. Jeg kører i bil hver dag, men ville ikke kunne åbne motorhjelmen, hvis du bad mig om det.
Hvordan kombinerer man drengerøven og den pæne pige?
Folk, jeg lærer at kende fra nettet, vil umiddelbart forvente en rapkæftet smartass, og folk, jeg lærer at kende i virkeligheden, vil tro, at jeg er en stille pige uden holdning. Skuffelse eller bonus?
Man kan vel ikke gøre andet end være den, man er. Uanset hvad indeholder jeg begge sider, og jeg har ikke tænkt mig at skille mig af med nogen af dem.
Men jeg synes, jeg har gjort det okay. Vind dem med den pæne opførsel og søde smil, choker dem så med dine udbrud og pessimisme, men benægt al kendskab til World of Warcraft, CS og de 2 år, hvor du spillede Delta Force.
Drengene skal jo også have eneret på noget.
