Magasinet M!

Drikker du vin efterfulgt af øl, bliver tømmermændene værre - og tre andre myter om sundhed

Smitter et gab, eller kan øjnene falde ud, når man nyser?

I samarbejde med en lang række fageksperter har FADL´s Forlaget de seneste ti år udgivet 10 bøger med 100 myter om forskellige store og små emner i hverdagen. I den nyeste bog, 100 myter om alt mellem himmel og jord, sorteres vrøvl fra virkelighed, og dækker alle de emner man kommer til at snakke om til næste familiefest eller julefrokost - og du får nu chancen for at brillere. 

Gaben smitter

Du har helt sikkert bemærket, at det er virkelig svært at holde et gab tilbage, hvis du sidder ved siden af en, som pludselig spærrer hele munden op, hiver vejret ind, kniber øjnene sammen og udstøder den velkendte gabelyd - og så er det sket. Du behøver ikke engang se selve gabet før, at det smitter. Sidder du og gaber netop nu, bare ved at læse om det?

Ja, et gab smitter, men så er forskerne heller ikke enige om mere end det. For hvorfor gaben smitter, eller hvilken funktion den har, det er de ikke enige om. Udover at selve gabet er en muskeludstrækning er gaben også noget, vi gør, når vi er trætte. Men hvorfor - det ved vi ikke med sikkerhed. 

At gaben smitter, er påvist ved flere undersøgelser. I nogle forsøg blev op til halvdelen af de voksne forsøgspersoner smittet af andres gaben. Mere interessant blev det også påvist, at gaben er særligt smitsomt mellem folk som kender hinanden godt. Fx ved vi at chimpanser begynder at gabe, hvis de ser andre familiemedlemmer gabe. Måske er gaben et "kick" til vores centralnervesystem, så vi atter er klar til at reagere hurtigt på hændelser i vores omgivelser? I så fald, giver det god mening, hvis et gab smitter alle i familien/flokken, så alle er i samme beredskab. 

ANNONCE
Foto: Brandon Nickerson, pexels.com - Drikker du vin efterfulgt af øl, bliver tømmermændene værre - og tre andre myter om sundhed Foto: Brandon Nickerson, pexels.com

Det er farligt at holde et nys tilbage

Du er ikke et sekund i tvivl, når et nys er på vej. Det tager oftest få sekunder inden du lukker øjnene og nyset kommer. Og heldigvis lukker du dine øjne, for ellers hopper øjnene jo ud, ikke?

Selve nyset er en naturlig refleks og alle rygterne om, at folk har mistet øjne eller fået hjerneblødninger fordi de har holdt et nys tilbage, passer simpelthen ikke. 

Det er ikke farligt at tilbageholde et nys, men da man jo ikke får renset slimhinderne ved at holde nyset tilbage, så vil trangen oftest vende tilbage - med fornyet styrke.

Det er dog rigtig nok, at trykket i blodkarrene i hovedet stiger under et nys, ligesom ved hoste, og det kan af og til få et svagt kar til at briste. Det ses som næseblødning eller sjældnere som en sprængt trommehinde, men det er oftest, hvis man har været syg i forvejen. 

ANNONCE
Foto: Moose, pexels.com - Drikker du vin efterfulgt af øl, bliver tømmermændene værre - og tre andre myter om sundhed Foto: Moose, pexels.com

En forskrækkelse hjælper på din hikke

Vi har allesammen prøvet det; en højlydt hikke der starter på det mest ubelejlige tidspunkt. Og vi er allesammen opvokset med et eller andet råd til, hvordan vi stopper hikken igen. Fælles for rådene er, at hikke skal stoppes ved en stor forskrækkelse.

Fælles for alle rådene er, at der ikke findes dokumentation for, hvad der virker.

Hikken opstår, når mellemgulvsmusklen begynder at lave spastiske sammentrækninger, oftest flere gange i minuttet. De hurtige sammentrækninger medfører, at der trækkes en hurtig luftstrøm ned til lungerne, der lukker strubelåget. 

Forskerne ved dog ikke med sikkerhed, hvilken funktion hikken har, men det tyder på, at det er en refleks, der skal suge maden ned, hvis den fx sætter sig fast i spiserøret. 

Kortvarig hikke er normalt, og varer typisk 30 minutter. Den opstår, når noget irriterer vores spiserør, fx alkohol, tobaksrøg eller stærk, krydret mad. Hikke kan også opstå i specielle situationer, bl.a. under grin, ved hoste eller hvis man spiser eller drikker noget for hurtigt, eller for varmt/koldt. 

Selvom rådet ikke er videnskabeligt bevist, så er det heller ikke bevist, at det ikke virker. Så det er da et forsøg værd, når hikken slår ind. 

ANNONCE
Foto: pexels.com - Drikker du vin efterfulgt af øl, bliver tømmermændene værre - og tre andre myter om sundhed Foto: pexels.com

Drikker du vin efterfulgt af øl, bliver tømmermændende værre

De fleste af os har prøvet at vågne op dagen efter en bytur, som startede med vin til maden efterfulgt af litervis af øl. På dagen lyder det som en skide god idé, men dagen efter kan tømmermændende være slemme. 

Men, der findes ingen undersøgelser, der støtter den påstand. Til gengæld konkluderer de fleste undersøgelser, at det er mængden af alkohol, samt hvor hurtigt man drikker den, der er afgørende for dagen efter. Kort sagt: tømmermændende afhænger af din promilles størrelse.

Om du drikker øl og derefter vin eller omvendt, er lige meget, men det er derimod mere interessant, om du kun drikker lyse eller mørke alkoholer. 

En del af tømmermændende skyldes dog også dehydrering, idet alkohol jo er vanddrivende, så du mister væske. Har du derimod ikke drukket vand nok, ja, så vågner du op dagen efter med en mund, der er ligeså tør som sandet i Sahara. 

Så, drik du bare øl efterfuldt af vin, eller vin efterfulgt af øl. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce