Magasinet M!

Du inviteres med til runde 2 af Squid Game i ny trailer til sæson 2

Dødsspillet vender snart tilbage.

Der er få måneder til jul, og det betyder mere end bare juleand og guirlander. 

Der er nemlig premiere på den længeventede sæson 2 af Squid Game, som blev det helt store hit i 2021. 

Hvad handlede Squid Game om?

Serien følger en gruppe mennesker, som kæmper med stor gæld og økonomiske vanskeligheder. De bliver inviteret til at deltage i en række livsfarlige børnespil, hvor de konkurrerer om en enorm pengepræmie på ca. 250 millioner kroner.

Hovedpersonen, Seong Gi-hun, er en midaldrende mand, som kæmper med gæld og forsøger at genopbygge forholdet til sin datter. Sammen med 455 andre deltagere, der også står i gæld, accepterer han invitationen til at spille spillene i håb om at vinde præmien og ændre sit liv. Spillerne opdager dog hurtigt, at spillene, der tilsyneladende er enkle børnelege, men gemmer på en dødelig hemmelighed. 

Nu er tiden kommet til at få endnu en sæson - og der er netop kommet en ny teaser til seriens sæson 2.

Teaseren start ud med en klassisk, legende montage, hvor man ser Gong Yoos karakter gøre sig klar til dagens gøremål.

Og mens de fleste nok går i bad, tager tøj på og drager på deres kontor - så har han nogle liiiidt andre måder at tackle dagens opgaver på. 

Han skal nemlig ud på gaden igen med sin spil-kuffert og forsøge at lukke uvidende, kriseramte personer til at hoppe med på spillet. 

Der sker ikke voldsomt meget i traileren og vi får ikke rigtig noget om den officielle handling at se - men den lægger brænde på hype-bålet!

Vi ved, at Gi-Hun fra sæson 1 har planer om at joine spillet igen og få sin hævn over dem, der sendte ham igennem spillet i første omgang.

Hvem kommer sikkert ud på den anden side? Det finder vi ud af d. 26. december på Netflix.

Tjek den nye trailer ud herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt