Magasinet M!

Du kan nu besøge fængslet, hvor virkelighedens Peaky Blinders afsonede tid

Oplev livet bag tremmer som virkelighedens medlemmer af Peaky Blinders gjorde.

Har du set alle sæsonerne af Peaky Blinders, og kan du ikke få nok? Så er der godt nyt til dig, der elsker Peaky Fucking Blinders. 

Det 128 år gamle victorianske fængsel, Steelhouse Lane Lock-Up, hvor virklighedens Peaky Blinders har siddet inde, er netop blevet åbnet for offentligheden. 

Det uhyggelige og rædselsfulde fængsel ligger i Birmingham og blev brugt i perioden 1891-2016, hvor det blandt andet husede nogle af de meget omtalte medlemmer af Peaky Blinders. 

Peaky Blinders fik deres tilnavn, fordi de eftersigende syede barberblade ind i toppen af deres flade kasketter, så de kunne blinde rivaliserende gangstere i deres opgør.

De styrrede Birminghams industrialiserede områder, Bordesley Green og Small Heath, i de tidlige år af 1900-tallet. På det tidspunkt var byen et af verdens vigtigste industri-knudepunkter. 

Er du ligeså fascineret af stedet og historien som os? 

Hvis ja, så har du nu chancen for at besøge fængslet og fornemme, hvordan virkelighedens Peaky Blinders afsonede deres fængselsdomme. 

Politirapporterne gennem tiden viser, at medlemmerne af Peaky Blinders kun sad inde for relative små forbrydelser såsom indbrud i forskellige butikker, stjæle cykler og falske identiteter.

Inspektør, Steve Rice, som arbejder på West Midlands Police Heritage Project fortæller:

"Folk spørger mig tit, om Peaky Blinders virkelig har eksisteret - og ja, det har de. De skabte elendighed og frygt hos ekstremt mange mennesker i byen på daværende tidspunkt, så vi forsøger ikke at gøre deres gerninger i perioden til noget ´fantastisk´ og nærmest heltemodigt. Vi vil gerne viderebringe faktuelt viden om Peaky Blinders. Men de var stadig kriminelle - det må vi ikke glemme". 

ANNONCE
Du kan nu besøge fængslet, hvor virkelighedens Peaky Blinders afsonede tid

Han fortsætter: 

"Vores rapporter viser kun, at de har lavet små forbrydelser, såsom at stjæle, men vi ved jo godt, at de har lavet andre ulovlige ting, såsom betting og hestevæddeløb. Ligesom det bliver fortalt i den omtalte serie om Peaky Blinders".

Når du besøger fængslet, så kan du gå i de samme tunneler, som de indsatte gjorde, når de skulle i retten for at have deres dom. Du kan også få lov at kigge omkring i deres celler.

Inspektør Rice fortsætter:

"Det er ret vildt at tænke på, hvad der gik igennem deres hoveder, når de gik igennem tunnelen uden at vide, hvilken dom de fik, når dagen var omme. Nogle af dem fik jo dødsdom. Vi vil rigtig gerne fortælle og lære vores besøgende om tiden i fængslet, og det er også muligt for dem at prøve gamle hjelme, uniformer og håndjern". 

Se hvor de berygtede medlemmer af Peaky Blinders har siddet i klippet nedenunder!

ANNONCE
Steelhouse Lane Lock-Up
Del

Seneste nyt