Der findes film, som alle i dag omtaler med respekt, citater og stjerner i øjnene. Klassikere, der rangerer højt på lister, hyldes af anmeldere og har fanbaser, der går i arv mellem generationer. Men her er det vilde: Flere af dem floppede totalt, da de udkom.
Publikum gad dem ikke. Kritikerne svinede dem. Og biograferne? De stod gabende tomme. Først senere – måske på VHS, DVD, torrent eller streaming – blev filmene fundet, forstået og elsket. Nogle gange skal der bare gå lidt tid, før man indser, man har været en idiot.
Her er 7 film, der floppede ved premieren – men som i dag er ikoniske.
1. Blade Ryunner (1982)
I dag: Sci-fi-mesterværk. Dengang: Forvirrende, langsom og “ikke action nok”. Ridley Scotts dystopiske fremtidsfilm blev sablet ned for at være for mørk, for tung og for mærkelig. Men i dag står den som én af de mest indflydelsesrige sci-fi-film nogensinde. Visuelt banebrydende, filosofisk og stadig smuk som en regnvåd nat i neon.
2. Fight Club (1999)
Brad Pitt og Edward Norton i topform. En film spækket med anarki, sved og eksistentiel krise. Men da den ramte biograferne, var der ingen, der anede, hvad de skulle stille op med den. Den floppede, blev kaldt farlig – og blev derefter kult. I dag? En millennial-favorit og en af de mest citerede film nogensinde. “The first rule of Fight Club…” – du ved resten.
3. The Thing (1982)
John Carpenter lavede en af de mest intense, klamme og paranoide gyserfilm nogensinde – og blev mødt med… skuffelse. Publikum var ikke klar til al den kropshorror og mistillid midt i sneen. Men The Thing har ældet som en flaske whisky i fryseren: Effektarbejdet holder stadig, stemningen er iskold og nervepirrende, og Kurt Russell er i absolut badass mode.
4. Donnie Darko (2001)
Teenage-psykodrama med tidsrejser, kaninmasker og Jake Gyllenhaal med døde øjne. Det her blev alt for mærkeligt for et mainstream publikum – især i et post-9/11 USA. Men filmen fandt sit publikum via DVD og natlige visninger, og i dag er Donnie Darko selve definitionen på en moderne kultklassiker. Og stadig helt umulig at forklare.
5. Office Space (1999)
En film om kontorarbejde, printere og absurde chefer? Publikum var ikke imponeret. Men Mike Judges sarkastiske, underspillede komedie ramte en nerve – bare ikke lige med det samme. I dag er den elsket for sin deadpan-humor, sine memes og den stille frustration, der bobler under overfladen i alle os, der nogensinde har været på et kontor.
6. Big Lebowski (1998)
The Dude abides – men i 1998 gad folk ikke rigtig ham. Cohen-brødrenes stoner-noir-komedie blev modtaget med lunken interesse og forvirrede blikke. Men filmen voksede langsomt til at blive en kultreligion med egne festivaler, merchandise og livsfilosofi. I dag er Lebowski nærmest en livsstil.
7. Children of Men (2006)
Alfonso Cuarón lavede et dystopisk mesterværk, som ingen rigtig gik ind og så. Children of Men var for dyster, for alvorlig, for lidt “feel good”. Men se den i dag – og du vil opdage, hvor profetisk, smuk og teknisk imponerende den er. Lange one-take scener, klaustrofobisk stemning og en verden uden børn. Den er lige så relevant nu – måske mere.
Læs også: