Magasinet M!

Efterfølgeren til 'Klovn - The Movie' er på vej!

Dagens fedeste nyhed: Casper og Frank er i fuld gang med at filme KLOVN FOREVER, som udkommer i biograferne i 2015.

Efterfølgeren til 'Klovn - The Movie' er på vej!

Vi blev latterligt glade på M!, da vi hørte, at Casper Christensen og Frank Hvam snart er klar med efterfølgeren til Klovn - The MovieKlovn Forever startede optagelser i København i sidste uge, og nu er hele holdet taget videre til Los Angeles, hvor der filmes de næste 10 dage.

Da Klovn - The Movie fik biografpremiere i december 2010, overgik den selv de vildeste forventninger og solgte 855.000 billetter. I et godt stykke tid har Frank Hvam og Casper Christensen overvejet at lave en efterfølger, og nu, 4 år efter den første film, er de i fuld gang med Klovn Forever.

Casper Christensen og Frank Hvam udtaler:

"Grunden til at der er gået 4 år, er at vi ventede på en idé der var så stærk, at vi kunne lave en film der kunne overgå den første. Og vi synes, at det manuskript vi har nu kan det. Det er også lykkedes os at samle det gode gamle stærke hold, plus nogle virkeligt spændende nye kræfter på skuespillerfronten."

Du kan se det første klip fra optagelserne med Casper og Frank lige her: 

Hemmeligt plot

Ligesom Klovn - The Movie er Klovn Forever en helt ny "Klovn"-historie i spillefilmslængde. Filmen kan ses uafhængigt af forgængeren, men plottet i filmen er hemmeligt indtil videre, så publikum må være tålmodige lidt endnu. Castet offentliggøres løbende, men det kan dog afsløres, at Klovn Forever - udover Casper og Frank - naturligvis også byder på et gensyn med Mia Lyhne i rollen som Mia.

Succesinstruktør ved roret

Det bliver succesinstruktøren Mikkel Nørgaard, der skal instruere Klovn Forever. Han instruerede også Klovn - The Movie og tv-serien bag filmen, ligesom han også har været instruktør på blandt andet Langt fra Las Vegas. Så kan det da næsten heller ikke gå galt med den nye Klovn-film!

Klovn Forever får premiere i september 2015. 

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce