Damer
Ekskæresten kaldte hende fed: Det fortryder han nok nu
Hayley Westoby tabte hele 65 kilo, efter hendes nu tidligere kæreste havde kaldt hende tyk. En ting, eksen nok fortryder at have sagt, når han ser, hvordan Hayley ser ud nu.
"Tænk, før du taler", er der vist et gammelt ordsprog, der hedder. Et ordsprog, som 25-årige Haylet Westobys ekskæreste vist havde glemt alt om, da han i et skænderi med sin nu tidligere partner fortalte hende, at hun burde tabe sig.
Australske Hayley fra Sydney var på daværende tidspunkt oppe på hele 119 kilo, efter hun i længere tid havde spist alt for meget junk og gået alt for meget på pub, da hun som 18-årig havde fået en skade i sit højre knæ, der gjorde, at hun ikke måtte og kunne løbe længere.
Det skriver Daily Mail.
Men Hayley tænkte, at nok skulle være nok, så hun besluttede sig herefter at udfordre sig selv til at tabe fem kilo. Og så tog det for alvor fart, da hun først havde fået smag for træningscentret og sund mad. I skrivende stund har hun tabt – og hold nu fast – hele 65 kilo og er med sine nuværende 54 kilo mere fit end de fleste fitness-dronninger.
Til Daily Mail siger hun:
– Før min vægt var blevet nævnt, havde jeg ikke forstået, hvor meget jeg egentlig havde taget på. Det var sket gradvist, siden jeg startede på universitet, hvor jeg tog de obligatoriske 10 kilo på – takket være skolens diæt af junk food og alkohol.
– Men efter chokket over, hvor meget jeg havde taget på, havde lagt sig, så jeg på min livsstil og indså, at det havde taget overhånd. Jeg satte mig et opnåeligt mål på fem kilo og blev forundret over, hvor hurtigt de røg. Så jeg blev ved, mens jeg ved siden af begyndte at uddanne mig inden for træning og ernæring, fortsætter Hayley, der er stolt over det, hun har opnået.
– Nu skal jeg aldrig være flov over min krop igen, siger hun.
Og det behøver du så sandelig heller ikke, Hayley. Vi håber, at det er ok med dig, at vi lige deler et par af dine Instagram-billeder som inspiration til vores læsere.