Det kan være en kilde til usikkerhed for mange – er man egentlig vellidt på arbejdspladsen? Ifølge HR-ekspert Michael Doolin findes der flere klare tegn på, om dine kolleger kan lide dig, og hvordan du kan styrke din position i fællesskabet.
Doolin har tidligere været HR-direktør hos PwC, British Airways og DPD i Irland og har derfor masser af erfaring med arbejdspladsdynamik. Han er i dag CEO for Clover HR, hvor han rådgiver små og mellemstore virksomheder om HR-strategier.
Tegn på at dine kolleger kan lide dig
- Du bliver inkluderet i projekter
Hvis du ofte bliver inviteret til at deltage i projekter eller bliver bedt om at tage nye opgaver på dig, er det et tegn på, at dine kolleger nyder dit selskab og sætter pris på dit arbejde. Det samme gælder, hvis du bliver inviteret til både sociale og faglige møder.
- Du bliver anerkendt som en holdspiller
På de fleste arbejdspladser er samarbejde en vigtig del af hverdagen. Hvis du har let ved at dele information, bidrage aktivt i møder og vise teamånd, er det et godt tegn på, at du er respekteret. Har du svært ved teamwork, kan du opbygge relationer gennem små venlige handlinger – for eksempel at lave kaffe til kollegerne.
- Dine kolleger griner af dine jokes
Hvis dine kolleger ofte griner af dine bemærkninger eller deltager i godmodig humor, er det et tegn på, at de kan lide dig. Hvis humor ikke er din stærke side, kan du prøve let selvironisk humor for at gøre stemningen mere afslappet.
- Der er positiv kropssprog omkring dig
Kropssprog siger meget om, hvordan folk føler. Smil, grin og direkte øjenkontakt er alle tegn på, at dine kolleger godt kan lide dig. Hvis de ofte vender sig mod dig under samtaler eller viser oprigtig interesse for det, du siger, er det et godt tegn. Omvendt kan en lukket kropsholdning eller manglende mimik være et tegn på, at nogen ikke er specielt interesserede i din tilstedeværelse.
- Du har evnen til at skabe relationer
Småsnak kan føles overfladisk, men evnen til at lytte og engagere sig i kollegers liv og interesser betyder meget for arbejdsmiljøet. Gode sociale evner kan hjælpe med at opbygge tillid, løse konflikter og endda styrke dine karrieremuligheder.
Ifølge Doolin er det vigtigste at være autentisk. At blive vellidt på arbejdspladsen handler ikke om at forsøge at behage alle, men om at skabe ægte forbindelser og være en person, som andre nyder at arbejde sammen med.
Læs også: