Viralt

Eksperter advarer: Dette spørgsmål i sengen er en “orgasme-dræber”

Vi kender det alle sammen. Man knokler løs under lagnerne, sveden hagler af en, og man vil bare gerne have en bekræftelse på, at man gør det godt. Men før du åbner munden for at stille det mest klassiske spørgsmål i soveværelset, så klap lige hesten. En massiv undersøgelse blandt 20.000 kvinder afslører nemlig, at dit “tjek-ind” spørgsmål kan få hende til at trække stikket med det samme.

Sitet OMGYES, der forsker i kvinders nydelse, har døbt det “lose-lose” spørgsmålet. Vi snakker selvfølgelig om klassikeren: “Er du tæt på?” eller “Kommer du snart?”.

Selvom det er ment som en kærlig reminder om, at du har fokus på hendes nydelse, så virker det stikmodsat på de fleste kvinder.

Stop med at kigge på uret

Sexekspert Annabelle Knight forklarer, at spørgsmålet introducerer et massivt pres på det helt forkerte tidspunkt.

I stedet for at nyde turen, begynder hun pludselig at tænke på præstation og timing.

“For mange kvinder bygges ophidselsen op gradvist og kræver en følelse af tryghed og plads. At blive spurgt, om man er ‘tæt på’, kan føles som om, man bliver skyndet på, fremfor at blive støttet i sin egen rytme,” fortæller Knight til Metro.

En af kvinderne i undersøgelsen sammenligner det med at få massage af en ven: Man ligger og nyder det, indtil man pludselig begynder at tænke: “Bliver hans hænder mon trætte nu?” eller “Skal jeg snart sige tak?”.

I det øjeblik forsvinder nydelsen og bliver erstattet af dårlig samvittighed.

Hun ender med at fake den

Hvis presset bliver for stort, risikerer du, at hun enten mister gejsten helt eller – endnu værre – vælger at fake sin orgasme bare for at få overstået “eksamen”.

Orgasmen bliver pludselig en destination, der skal nås, fremfor en rejse I er på sammen.

Relationseksperten Tracey Cox minder os desuden om, at vi måske går alt for meget op i selve klimakset. Det skaber en “pointløs angst”, som faktisk gør det sværere at nå i mål.

Hvad skal du sige i stedet?

Du behøver ikke være fuldstændig tavs som en østers, men prøv at ændre taktik. I stedet for at spørge om hendes ankomsttid, så prøv med:

  • “Føles det her godt?”
  • “Skal jeg blive ved med det her?”
  • “Jeg elsker at mærke dig…”