Magasinet M!

Ekstra ølbordtennis

Det sjove drukspil fra M! 130 er nu kommet til Danmark

Ekstra ølbordtennis

Af Søren F. Lillesøe

Den nye drukdisciplin beerpong - eller ølbordtennis, som vi kalder det - var med i gadgetsektionen i M! 130. Men som flere læsere påpegede, ville det engelske firma bag af uransagelige grunde ikke sende bordet til Danmark. Men det er der selvfølgelig råd for. I kan erhverve et sæt på den danske side her i stedet og spare forsendelsen. Der følger desværre ikke nogen bordplade med, men så er der jo en god undskyldning for at låne det store køkkenbord inde hos naboen med den søde datter.

Men man kan jo også være kreativ og flikke et spillebord sammen af pap, ølkapsler og bussemænd. Eller hvad der nu lige er i nærheden. Du kan finde inspiration til et flippet design her og her, hvor de endda gerne giver en hånd med i skaberprocessen. 

Det kan selvfølgelig også være, at du står foran at skulle rejse til varmere himmelstrøg og derfor gerne vil have et spil ølbordtennis med i bagagen. No problemo - du kan endda beer pong'e den i poolen på Gran Canaria, hvis det er. Køb den vandtætte flyderudgave på denne amerikanske side. 

Ølbordtennis er i øvrigt noget af et fænomen i USA, hvor der køres en turnering under navnet WSOBP med 50.000 dollar i præmie. Hvis dine skejser ikke rækker til den helt store rejse, kan vi også anbefale et spil Beirut, som udøverne også kalder spillet, på internettet. Linket til siden ligger lige her.   

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce