Magasinet M!

Ekstremt effektive gadgets

Var det noget med to hot-dogs på et par minutter eller en motorsav med en V8-motor? Her er 6 gadgets, der klarer arbejdet på ingen tid.

Ekstremt effektive gadgets
  ARIETE HOT-DOG MASKINE

Hvad er bedre end en hot-dog? To hot-dogs. Og Ariete Hot-Dog Maskine leverer to styks indianere med sidevogne på kun et par minutter, for du kommer simpelthen bare pølser og brød i maskinen, og så sørger den helt automatisk for at riste og opvarme ingredienserne, så du bare skal leverer dressingen. Det bliver ikke meget nemmere.

ANNONCE
Ekstremt effektive gadgets
  AUSTRALIAN V8 CHAINSAW

Du kan godt glemme alt om at finde sådan et monster af en motorsav i dit lokale byggemarked, for Australian V8 Chainsaw har en 4,2 liters V8'er fra en Holden WB. Og den er voldsom. Desværre er der ingen planer om at masseproducere kreationen, men så kunne det jo være, man selv skulle kringle lidt med konceptet. Det må da kunne lade sig gøre.

ANNONCE
Ekstremt effektive gadgets
  BUNCH O BALLOONS

I enhver krig er vinderen som regel den med de bedste våben og mest ammunition, og hvis dit foretrukne våben til en vandkrig er vandballoner, er du sikret en ordentlig røvfuld ammunition med en Bunch O Balloons. Den fylder nemlig 37 balloner ad gangen og sikrer en forsyning på over 100 vandfyldte bomber i minuttet. Det er alligevel en del.

ANNONCE
Ekstremt effektive gadgets
  MAKITA BFR750

Shit, den fuldautomatiske skruemaskine fra Makita ligner noget, der er beregnet til at smadre aliens, men den er faktisk ganske harmløs og ekstremt brugbar. Makita BFR750 fungerer nemlig som en sømpistol, hvor du så bare i stedet bliver fodret med skruer, og det er rimeligt genialt, når du skal have klaret skruerne i en fart og ikke har tid til at gribe ud efter ny ammunition hele tiden.

ANNONCE
Ekstremt effektive gadgets
  VICTOR MULTI-KILL MOUSETRAP

Der findes musefælder, og så findes der Victor Multi-Kill Mousetrap. Det er i bund og grund et dødskammer for de små gnavere, der lokker dem til med lidt lækkerier som et stykke bacon, og når de så kommer indenfor, får de et fatalt elektrisk stød. Herefter transporterer fælden selv byttet ind i et andet kammer, så der er plads til næste offer. Ja, det er ondt, men utroligt effektivt.

ANNONCE
Ekstremt effektive gadgets
  THE WOVEL

Når sneen kommer, må du finde håndkraften frem, og The Wovel er en sneskovl med et indbygget hjul, så du rent faktisk ikke behøver løfte rundt på sneen, men i stedet kan tippe skovlen for at rydde fortovet, og det skulle være helt op til tre gange hurtigere end en normal skovl. Nice.

Det var alt, men du kan selvfølgelig fortsætte jagten på effektive gadgets på Mandesager.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt