Electrikhana: Se Ken Block og Tom Kristensen rykke rundt på asfalten i Las Vegas
Las Vegas er Ken Blocks vildeste showbane til dato!
Den legendariske rallykører og driftingekspert Ken Block har gjort sig til et stort navn i kraft af en lang række af fantastiske drifting-stunt videoer under navnet Gymkhana, men over det seneste år har rallykøreren arbejdet benhårdt sammen med Hoonigan-teamet, i et nyt samarbejde med Audi.
Den elektriske Audi S1 Hoonitron prototype blev allerede præsenteret sidste år, og nu er den vilde showvideo Electrikhana klar.
I Electrikhana trækker Block sine drifting-færdigheder ind i den måske vildeste arena, han til dato har skabt sig i: Las Vegas boulevard!
Audi S1 Hoonitron er udstyret med to elmotorer, firehjulstræk, masser af kræfter, et chassis af kulfiber og opfylder de komplette sikkerhedsstandarder fra den øverste motorsportsmyndighed FIA. Den er blevet udviklet af Audi Sport specielt til Ken Block i kun ét eksemplar.
Dens ydre, som er blevet skabt af Audi Design under ledelse af Marc Lichte, vækker straks minder om den legendariske Audi Sport quattro S1, som mærket med de fire ringe dengang drønede op ad det berømte Pikes Peak i. Ken Block og hans team var i tæt kontakt med Audi designafdelingerne under udviklingen af bilen.
Ud over S1 Hoonitron spiller en række andre modeller fra Audi Tradition også mindre gæsteroller i Electrikhana-filmen. Man kan eksempelvis se Audi 90 IMSA GTO (1989), Audi 200 Trans Am (1988), Audi Sport quattro S1 Pikes Peak (1987), Audi quattro Gruppe B A2 (1984) samt Audi R8 LMP og Audi R18 e-tron quattro fra Le Mans. Nå ja - og find Tom Kristensen!