Magasinet M!

En sejr for farkroppen: Channing Tatum understreger, at Magic Mike-kroppen er urealistisk

"Det tager 3 måneder at få sådan en krop - og 3 dage at miste den."

Hvem har ikke set Magic Mike sammen med fruen og tænkt: Nåååå, det var den 'handling', vi så filmen for. 

Magic Mike-kroppen er noget, mange stiler efter - men måske har lidt svært ved at opnå i en trav hverdag. Og med god grund.

Manden med Magic Mike-kroppen ham selv, Channing Tatum, har i et nyt interview på The Kelly Clarkson Show understreget, at det er noget nært umuligt at opnå i hverdagen. 

I forlængelse af bekræftelsen af, at Magic Mike 3 er på vej med Tatum - så afslører han, at han ikke glæder sig til at se sådan ud igen. 

"Det er hårdt at se sådan ud. Selvom du træner, så er det ikke naturligt at være i den form. Det er ikke engang sund. Du skal sulte dig selv."

Han understreger desuden, at han ikke forstår, hvordan folk kan få sådan en krop i en travl hverdag:

"Jeg forstår ikke, hvordan folk med et 9-17-arbejde formår at holde sig i form. At træne op til sådan en film er mit fuldtidsjob og jeg kan knap nok holde til det."

For at opnå Magic Mike-kroppen afslører Tatum, at han skal træne to gange om dagen i to måneder og spise fuldstændig efter bogen.

Han understreger også, at noget, der kan tage 2-3 måneder i sidste ende kan forsvinde på 3 dage.

Oh well - farkroppen længe leve?

Chaning Tatum er klar til Magic Mike's Last Dance snart - vi har endnu ikke en premieredato. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce