Magasinet M!

Endelig bekræftet: Zack Snyders oprindelige Justice League bliver lanceret til folket

Det bliver forhåbentlig bedre!

HBO Max kan nu bekræfte de rygter, vi skrev om tidligere på ugen - Vi får endelig The Zack Snyder Cut af Justice League at se!

Filmen kommer på streamingtjenesten i 2021, hvilket markerer 2 år siden, at fans befalede, at Snyders version blev frigivet med hashtagget #ReleaseTheSnyderCut.

Selv Gal Gadot og Ben Affleck hoppede med på bølgen for at rette op på den fiasko, som blev den færdige version af Justice League. 

"Jeg vil takke HBO Max og Warner Bros for denne modige handling, hvor de støtter op om kunstnere og deres ønske om at fuldføre deres vision. Og tak til alle, som var med i SnyderCut-bevægelsen."

- Fortæller Zack Snyder i annonceringen.

Snyder har fået 20+ millioner dollars til at færdiggøre sin vision om Snyder Cut, så den er klar til lanceringen i 2021.

Det rygtes, at Snyder viste sin version til cheferne på Warner Bros. tilbage i starten af 2020 - og siden den nu endelig ser dagens lys, så må den have fået bolden til at rulle.

Klar til at se DC Comics storsatsning, som den burde være?

ANNONCE
Del

Seneste nyt