Magasinet M!

Eneste eksemplar i Danmark: Nu kan du købe et kørende lokum på DBA

Skidesmart!

Det er de færreste mennesker i verden der kan lide at sidde og vente på at et rødt lys bliver grønt. Det skulle da lige være taxichauffører.

At holde for rødt lys er noget lort, og er du ekstra presset på grund af en omgang ræserrøv -så frygt ikke; Lokumsræseren er løsningen.

17-årige Benjamin Møberg Hansen har nemlig sammen med sine venner lavet en knallert om til et kørende toilet.

Væk er bekymringerne om hvorvidt du kan nå hjem før katastrofen indtræffer, for nu kan du bare slå toiletsædet op på din kørende kumme og bummelumme!

ANNONCE
DBA guide - Eneste eksemplar i Danmark: Nu kan du købe et kørende lokum på DBA DBA guide

Idéen opstod da de havde købt en trehjulet knallert til at slå bremsestreger med, men en anden kammerat havde et toiletsæde til salg. Og da slog det dem. Knallert-kumme-kombination.

For sølle 5000 kr kan man altså lige nu på DBA erhverve sig en knallert med fastmonteret toiletsæde, og ovenikøbet en Alex "Daddy" Vanopslagh valgplakat monteret bag på. 

Lokumsræseren er desuden udstyret med et enkelt sidespejl, hvilket ikke er standardudstyr, så det er bare mere værdi for pengene. Det er ikke bare røv og nøgler.

Har man ikke behov for at se hvem der sidder bag sig mens man er på toilettet, kunne man passende afmontere spejlet og i stedet installere en toiletpapirs-holder. Det komplette setup. 

Er du interesseret i mere info omkring Benjamins Lokumsræser kan du læse mere på DBA Guide eller se videoen herunder. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce