Magasinet M!

Er det her kvinden fra helvede? Se hendes vanvittige ferieregler til sin kæreste

Det her er ikke normalt. Vi gentager: Det her er ikke normalt.

Er det her kvinden fra helvede? Se hendes vanvittige ferieregler til sin kæreste

Et gammelt ordsprog foreskriver: Hvad, der sker i (indsæt kendt party-by), bliver i (gentag den kendte ferieby). En regel, de fleste (eller i hvert fald nogle) mænd lever efter, når de tager imod syden og solen for at bedøve sig selv med oceaner af mængder sprut. Sådan er det sikkert også for denne fyr - bortset fra at kæresten også lige har givet ham et ekstra sæt regler med, som han bør overholde, hvis han da har sit liv kært.

Manden hedder Kieran Lumsden, er fra Skotland og skulle i slutningen af juli til det berømte og berygtede feriested, Magaluf, sammen med sine bedste venner. Et sted, der mest af alt er berømt for stive briter uden hæmninger. Derfor valgte kæresten, Whitney Travers, ifølge sitet Unilad at forfatte en liste med "simple" regler, hun gerne ville have, at Kieran overholdt.

Et regelsæt, der kan sammenlignes med De 10 Bud, bortset fra at utroskab her er den ultimative forbrydelse - mord er Whitney åbenbart ligeglad med.

Se de vanvittige regler herunder:

ANNONCE

Hvis du ikke er så god til engelsk, får du lige en hurtig oversættelse:

1: Sikr dig, at din telefon er opladet HELE tiden. Ring til mig mindst én gang dagligt (2 minutter)

2: Ingen andre piger overhovedet. Lad være med kigge, tale og røre!!!!! (Vær mig utro, og jeg vil ødelægge alle dine Celtic-ting (vi går ud fra, at Kieran er stor Celtic-fan, red.), og jeg vil samtidig gøre dit liv til et levende helvede. Kim får det at vide (vi ved ikke helt, hvem Kim er i denne sammenhæng, red.).

3: Lad være med at følge nogen piger på de sociale medier.

4: Tattoo = NEJ! Jeg tjekker dig, når du kommer hjem.

5: Lad være med at blande alkohol med noget. Stoffer er for fjolser.

6: Hvis du er til fest på en båd, må du ikke spille drikkespil med det modsatte køn.

7: Bliv i din egen seng.

8: Køb ikke drinks til piger. De penge kan du bruge på mig.

9: SMS Kim hver dag (vi ved stadig ikke, hvem Kim er, red.). Hun vil bekymre sig om dig.

10: At fortælle alle piger om mig er ok. Gå, hvis nogen flirter med dig.

INGEN FOTOS MED TILFÆLDIGE PIGER ELLER LIGNENDE HISTORIER.

Hav en god flyvetur, og pas på dig selv.

Ét spørgsmål kommer dog hurtigt op hos os. Hvordan skal Kieran undgå al kontakt med det modsatte køn og samtidig fortælle alle piger, at han har en kæreste?

Kieran tog dog listen med et smil, da han jo, som du kan se længere op, uploadede den på Twitter med teksten:

"Whitney tog lige psykopati til et helt nyt niveau"

Vi siger dog: Godt, det ikke er vores kæreste, og vi gentager: Det der er IKKE normalt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt