Magasinet M!

Er du klar til at stå i kø for Lidls grimme nye julesweater?

Glædelidl Jul!

Lidl er ikke kede af at smække deres logo på noget tøj, for så at sælge det i begrænsede mængder i deres dagligvarebutikker. Umiddelbart ikke opskriften på en god handel, meeen: Måske husker du hypen omkring Lidl's sneakers? Den gentager sig gerne til juletid. 

Lidl er nemlig tilbage med et nyt produkt i kategorien 'Ugly Christmas Sweater', med deres helt egen Lidl Julesweater. Og den er præcis så grim, at det er godt:

ANNONCE
Lidl Julesweater anno 2022 - Er du klar til at stå i kø for Lidls grimme nye julesweater? Lidl Julesweater anno 2022

Julesweateren var en stor succes for Lidl i 2021, og trøjerne, der lynhurtigt blev udsolgt, blev forsøgt videresolgt med fortjeneste på salgssider som Facebook Marketplace og DBA. Faktisk er der i skrivende stund, en der forsøger at sælge sidste års julesweater for 300 kroner. 

Men den behøver du altså ikke at købe, for den 1. december har Lidl deres nye og endnu mere julede sweater i butikkerne, til en salgspris på 89,- kroner - perfekt til Ugly Christmas Sweater Day den 16. december, som discountkæden selv skriver i deres tilbudsavis

You're welcome. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt