Magasinet M!

Estrella Superyacht Concept

Star Wars har ringet - hvis du har penge nok, må du gerne bygge dette fartøj!

Der er et eller andet over denne superyacht, der bare skriger på sci-fi fans - måske det faktum, at den ligner en vild sammensmeltning mellem en Y-Wing og et Naboo starship? 

Det vilde designsprog låner sig i hvert fald godt ud til denne absurde luksusyacht, som bragte sydkoreanske designtalent Yeojin Jung en bronzemedalje i designkonkurrencen A'Design Award. 

ANNONCE
Estrella Superyacht Concept

Inspirationen til superyachten har været at skabe et frisk design, på morgendagens superyacht til den voksende gruppe af UHNWI'er (Ultra High Net Worth Individuals). 

Yachten her er gigantisk: 104 meter lang med en total bredde på 57 meter over det tredelte-skrog, som både giver jollen et blæret design - og også skaber ekstra stabilitet. 

Hvis du skulle have lyst til at være bygherren på dette skib, er det måske rart at vide, at det er tiltænkt en fast bemanding på 35 mennesker - og at du så derudover kan invitere 20 gæster med ombord, til en seriøs yacht-party. 

Tjek hele Jungs designoplæg her. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt