Et alkoholmisbrug har betydning for dig og dine nærmeste
Situationen kan være den, at du er kommet ind i et alkoholmisbrug. Det har stor betydning for dit helbred og velmenende ligesom det har stor betydning for dine omgivelser. Et alkoholmisbrug beskrives som værende et skadeligt indtag af alkohol og en afhængighed deraf. Der kan være mange årsager til at du er endt i et misbrug. Der er både mulighed for hjælp til dig der sidder med et alkoholproblem, ligesom der vil være hjælp at hente til pårørende til en med et alkoholmisbrug.
Skadeligt brug af alkohol og alkoholafhængighed
Der er forskel på skadeligt brug af alkohol og alkoholafhængighed. Et skadeligt brug af alkohol er indtag i situationer, hvor du eller andre udsættes for fare. Der kan være tale om spirituskørsel, indtag af alkohol i forbindelse med anvendelse af maskineri eller hvis du er indebærer af sygdomme der påvirkes af alkohol. Et skadeligt brug af alkohol er et stort problem for dig og omgivelser, men det samme gør sig gældende for alkoholafhængighed. Alkoholafhængighed er defineret ved et jævnligt alkoholindtag, hvor der over tid er behov for større mængder for at opnå samme effekt og abstinenssymptomer ved ophold i indtaget af alkohol. Sidstnævnte har en sundhedsmæssig risiko for dig som misbruger, ligesom de følgevirkninger der opstår som følge af indtaget af alkohol, har en negativ betydning for dine omgivelser og nærmeste. Hvis du er pårørende til en person med et alkoholmisbrug, er det vigtigt at du ikke tager ansvar for problemet, men søger hjælp hos fagfolk, der eventuelt kan guide dig bedst muligt igennem støtte og hjælp.
Årsagerne til alkoholproblemer kan være mange
Det er ikke altid lige nemt at sætte en finger på den egentlig årsag til alkoholmisbruget. Først og fremmest er genetisk og den biologiske baggrund en faktor i relation til disponeringen for et misbrug. Den kulturelle arv menes også at spille ind og omgivelserne i ens opvækst har betydning for disponeringen for et alkoholproblem. Der er en større andel af mænd end kvinder der udsættes for et egentligt misbrug, ligesom at børn af alkoholmisbrugere har en større tendens til at blive det i deres voksenliv. Den mentale tilstand er som regel et tricker point til indledningen af et større alkoholindtag. Både psykiske lidelser eller enhver form for stress i hverdagen, kan udløse et øget indtag af alkohol. Som forløbet går, kan de genetiske faktorer spille ind i forhold til oprettelsen af et misbrug. Altså vil optakten til problemet som regel ikke være årsagen til selve afhængigheden.