Eventyret når nye højder
Vi har haft den udsøgte fornøjelse af at tilbringe 2 timer og 41 minutter i selskab med en hobbit, en troldmand, 13 dværge og en arrig drage.
WarnerBros
Da Hobbitten: En Uventet Rejse fik premiere sidste jul fik den en blandet modtagelse. Nogle mente, den var alt for lang, andre brokkede sig over brugen af HFR - 48 billeder i sekundet, der giver en helt ny og langt mere realistisk biografoplevelse. En oplevelse en stor del af anmelderne mente brød filmillusionen.
Denne anmelder, der er glødende LOTR-fan, syntes ikke at første del var for lang i spyttet. Og brugen af HFR løftede denne film op på et helt andet niveau. Sådan er vi heldigvis så forskellige. Men der er ingen tvivl om, at Peter Jackson lavede Hobbitten: En Uventet Rejse til de hardcore Ringenes Herre-fans - på godt og ondt. Det betød, at forhistorien var lang, og det tog noget tid, for filmen at komme "op i omdrejninger".
WarnerBros
Dragen Smaugs Ødemark går i den helt modsatte grøft. Her er det action fra start til slut. Voldsomt fed action, oven i købet. Filmen bærer tydeligt præg af at være en midterdel i en trilogi. Og det gør absolut ingenting, hvis man allerede har set første del af Hobbitten. Præcis som det var tilfældet med De To Tårne, der krævede, at man havde set Eventyret om Ringen for at kunne finde hoved og hale i filmen. Har man ikke det, er man muligvis lidt fucked.
Dragen Smaugs Ødemark har også en helt anden tone, end den vi blev introduceret for i Hobbitten: En Uventet Rejse. Peter Jackson har skåret de mere fjollede elementer, som dansende og syngende dværge væk og begrænset den kaninridende og dyreelskende troldmand Radagasts rolle. Radagast, kan vi vist roligt konkludere, var for Hobbitten, hvad Jar-Jar Binks var for Star Wars: The Phantom Menace. Det klæder filmen med den mørkere tone, der læner sig mere op af Jacksons Ringenes Herre-trilogi.
WarnerBros
Anden del udmærker sig desuden ved, at Jackson denne gang lader andre komme til. Hvor det hovedsageligt var Bilbo Baggins, Gandalf og dværgenes leder Thorin, vi fulgte i den første del, får de andre dværge i større grad lov at folde sig mere ud i andet kapitel. Skildringen af vores hovedperson er også langt mere nuanceret denne gang, da vi får at se, hvilken effekt ringen begynder at få på Bilbo.
Og så er der lige dragen Smaug. For pokker, det en fin drage. Smaug er for 2. del af Hobbitten, hvad Gollum var for De To Tårne. Bare en aaaaanelse større. Hele scenen med Smaug og det ensomme bjerg er så vanvittig flot og fortryllende, at den vil gå over i historien af ikoniske filmscener på højde med Slaget ved Helms Deep (De To Tårne) og Moria-scenen (Eventyret Om Ringen).
Og nå ja, vores allesammens yndlings-elver Legolas er tilbage - dog en anelse mere gnaven end vi har set ham tidligere, men stadig forbandet cool. Vi nævner bare lige hurtigt en scene med 13 tønder, dværge, et vandløb, onde orker og elegante elvere. Et af filmens mange højdepunkter.
Var du en af dem, der ikke var helt vild med den første film, skal du alligevel tage ind at se 2 del. Den er kortere, mørkere, har mere action og historien fortælles meget strammere, end det var tilfældet med første del. Denne gang har Jackson skåret helt ind til benet og begået endnu et episk mesterværk af en eventyrfilm, der fortjener at blive set igen og igen.
Sjit, hvor er det en lækker film.
6 ud af 6 stjerner
