Magasinet M!

Evil Dead-franchisen fortsætter dæmongyset med hele to nye film

Klar til mere splatter?

Sam Raimis ikoniske Evil Dead-univers har opnået kultstatus i den oprindelige trilogi, og fik efterfølgende sin egen serie, Ash. vs. Evil Dead.

Derefter kom en so-so- remake i 2013 og en kæmpesucces sidste år med Evil Dead Rise.

Nu vil splatteriet fortsætte, og gyserfolkene smeder, mens jernet er varmt - der er netop annonceret hele TO nye Evil Dead-film på vej.

Den ene film bliver lavet af instruktøren Francis Galluppi og den anden skal instrueres af Sébastien Vanicek, som var medforfatter på Evil Dead Rise.

Det er Deadline, der har rapporteret nyheden, men indtil videre er det stadig i den tidlige fase - det vides endnu ikke, hvad filmene kommer til at handle om.

Vi ved blot, at det bliver inden for samme univers, som Raimi har åbnet dørene for. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt