Selvom anden runde af Tiger King ikke ligefrem vækkede den samme binge-passion, som da vi så sæson 1 under Corona – så er der stadig masser af sjovt at hente fra Tiger King-universet.
Nu er Netflix nemlig klar til at løfte sløret for en kommende spin-off-serie, som går under navnet The Doc Antle Story.
Og som navnet antyder, så vil vi i stedet for Joe Exotic nu følge den notoriske og bizarre Doc Antle – som allerede i sæson 1 blev skildret som lidt af en kult-leder-type med storhedsvanvid.
Serien vil kigge nærmere på vidner, der fortæller deres egen historie om den private zoo-manager, som blev anklaget for dyremishandling og ulovlig handel med dyr i 2021.
Det bliver en god, solid 'bag facaden'-historie, der viser manden bag alt det pompøse og storslåede, som man kun ser udadtil.
Serien lander på Netflix d. 10. december – tjek traileren ud herunder: