Magasinet M!

Få den ultimative mandehybel

ADVARSEL: Du skal have den helt store tegnedreng frem for at få fingrene i de her sindssyge sager til slyngelstuen.

Få den ultimative mandehybel
 CAVICCHI MILLENNIUM LEATHER

De fuldstændigt overdrevne kreationer fra italienske Cavicchi er ren billard-blær. Cavicchi Millennium Leather byder på finesser som en fuld ramme af valnøddetræ, en belægning af det fineste kalveskindslæder og LED-lys omkring hele bordet for lige at give den sidste pimp-finish. Det er sådan en sag, der fortjener cigarer og fulde glas med kvali-whiskey, når du ruller med ballerne.

PRIS: Ukendt

 

ANNONCE
Få den ultimative mandehybel
 BREW CAVE

Kan du huske Heineken-reklamen, hvor damerne går amok over et walk-in-skorum, mens drengene overtrumfer det med et walk-in-ølrum? Den grineren reklame kan blive virkelighed med Brew Cave, der er et enormt køleskab kun til øl. Okay, det koster kassen, men det er jo et helt rum fyldt med kolde bajere. Brew Cave sælges som et saml-selv-kit, men det kan du snildt smide sammen, og så kan du belønne dig selv med en kølig fadøl fra det indbyggede fadølsanlæg. Så bliver livet ikke meget bedre.

PRIS: 54.000 kr.

 

ANNONCE
Få den ultimative mandehybel
 CARDOK

Det her er ikke en almindelig carport. Cardok gemmer nemlig din bil under jorden, og det er temmeligt blæret, men også ret praktisk, fordi tyve ikke kan stjæle noget, de ikke kan se. Det hele er bygget af galvaniseret stål med hydrauliske pumper til at køre garagen op og ned på 30 sekunder, og du styrer hele lortet ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening, så du ikke behøver at stige ud ad bilen. Ellers er det jo for bøvlet.

PRIS: 332.000 kr.

 

ANNONCE
Få den ultimative mandehybel
 VESARO ADVANCED SIMULATION RIGS

Du kan også give den gas indenfor, og med Vesaro Advanced Simulation Rigs sparker du dine køre-spil op på et sindssygt realistisk niveau. Basis-systemet får du for 8.800 kr., og det inkluderer kun ramme og sæde, men så kan du altid bygge ovenpå, når du får flere penge mellem hænderne til den fulde version. Og her bliver det vildt med et system der overfører vejens hældning og rystelser til riggen, 5.1 surroundlyd og et specielt beslag til 3 displays. Hele riggen fungerer selvfølgelig med din XBOX, Playstation eller PC.

PRIS: Fra 8.800 kr.

 

ANNONCE
Få den ultimative mandehybel
 SPIRAL CELLARS

Hvis du har et hus og tilfældigvis ligger inde med en ordentlig røvfuld vin, eller har planer om at starte en samling, så er Spiral Cellars det ultimative opbevaringssted til flaskerne. Den specialbyggede vinkælder kan i princippet bruges til hvad som helst, men den giver optimale betingelser for flasker med alkohol, og så er det bare blæret, at du kan beundre samlingen gennem det automatisk betjente glaslåg. Installationen tager 3-9 dage, og du kan spare lidt gryn ved at lave arbejdet selv eller betale for løsningen med firmaets egne håndværkere, der bygger kælderen i husets fundament og forstærker det hele med beton - og så er du klar til at opbevare op til 1.870 flasker på første klasse.

PRIS: Fra 155.538 Ex. moms

 

ANNONCE
Få den ultimative mandehybel
 HICAN HIGH FIDELITY

Nogle dage er det bare bedst at blive i sengen, og det kan du gøre i overlegen stil med HiCan High fidelity. Det er nemlig en genialt udstyret drømmeseng, der er en konge værdig. Her får du rigeligt med plads til to personer, så damen også kan være der, og dyret er desuden toptunet med en indbygget projektor med lærred, et surroundssystem og en PC eller spilkonsol efter dit eget ønske.

PRIS: 313.000 kr.

Så har vi ikke flere sager til din slyngelstue lige her, men du kan tage et smut forbi Mandesager.dk, hvor du finder endnu mere genialt grej til mænd - og der er også nogle lidt billigere sager.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt