Magasinet M!

Facebook for mandfolk

Bacon, babes og biler. Her er 10 sider på Facebook, der er lavet til rigtige mænd

Facebook for mandfolk
Bacon

Vi har fundet 10 meget mandige Facebook-sider, som helt sikkert er noget for dig.

Første indslag er:


Bacon

Jeps, det er nærmest obligatorisk for enhver mand at Like bacon-siden på Facebook. Indtil videre er der over en halv millioner, der er hoppet med på bacon-bølgen, og der kommer hele tiden flere til. Her får du fede billeder af de sprøde lækkerier, en masse inspiration til at tilberede stadset og et hav af seje citater om vores favorit-føde. Alt bliver bedre med bacon - også Facebook.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
Rocky

Rocky

Det er ikke tilfældigt, at Rocky har samlet over 7,6 millioner Likes. Han er filmhistoriens sejeste sportsmand. Hver gang du trænger til lige at få et testosteron-tilskud, kan du bare hoppe ind på siden, der er et helt overflødighedshorn af motiverende mande-materiale. Efter 10 minutter i selskab med Rocky kan det være, at Mickeys visdomsord smitter af:

"Your gonna eat lightning, and your gonna crap thunder."

ANNONCE
Facebook for mandfolk
AK-47

AK-47

Ah, gode gamle Avtomat Kalasjnikov 1947 - du er altid pålidelig. Her på redaktionen tror vi mere på kærlighed end krig, men hvis du alligevel skal ud på slagmarken, så er AK-47 ikke sådan at kimse ad. På geværets Facebook-side får du styret dine gun-lyster med toptunet isenkram, og det er ikke bare AK-47, der fylder det hele. Men det russiske gevær er faktisk mere end et gevær. Det er et symbol for revolution, og for eksempel har det afrikanske land Mozambique valgt at smide et billede af en AK-47 med i deres nationalflag.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
Ducati

Ducati

Motorcykler er maskuline. Sådan er det bare, og så kunne vi selvfølgelig godt have taget Harley-Davidson med, men så er der alligevel mere fart over Ducati. Det italienske motorcykel-mærke blev grundlagt i 1926 af de tre brødre Marcello, Bruno og Adriano Ducati, og siden har de spyttet de fedest tohjulede ud på markedet. På deres Facebook-side kan du følge med i de seneste nyheder om produkter, racerløb og generelt bare fedt merchandise.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
Hot Girls Self Shots

Hot Girls Self Shots

Det er nemlig lige præcis, hvad det lyder som. Her får du en lind strøm af selvportrætter af usandsynligt hotte piger. Det er den slags piger, der selv ved, at de ser godt ud - og dem er der pænt mange af.

Facebook for mandfolk
Ken Block

Ken Block

På Facebook er der over 2,6 millioner, der Liker den sindssyge og vilde racerkører, Ken Block. Den 44-årige amerikaner har tidligere givet den gas i skateboarding, snowboarding og motocross, men nu kører han rally på fire hjul. Desuden bliver det til nogle imponerende videoer af hans vilde kørsel, som du selvfølgelig kan tjekke ud på Facebook-siden.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
9GAG

9GAG

Kongen af overspringshandlinger er helt sikkert 9GAG.com. På deres Facebook-side får du opdateringer fra deres hjemmeside, og vi garanterer, at al din fritid forsvinder som dug for solen, når først du får smag for 9GAG. Der er simpelthen så mange internet-memes, at det næsten er umuligt at følge med.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
Gizmodo

Gizmodo

Er du vild med gadgets? Så skal du simpelthen fise ind på Facebook og Like Gizmodo. Her er alt fra de nyeste dimser til do-it-yourself-nørder, og hvis ikke det står på Gizmodo, så er det ikke værd at vide.

Kan du for eksempel huske sagen fra 2010, da en Apple-medarbejder havde glemt prototypen af den nye iPhone 4 på en bar? Her var det Gizmodo, der afslørede den hemmelige mobil på deres hjemmeside, fordi de havde betalt 5000 dollars i findeløn til den heldige fyr, der havde fundet iPhonen. Så ivrige er Gizmodo altså for at komme først med de seneste nyheder i gadget-verdenen.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
EpicMealTime

EpicMealTime

Gutterne hos EpicMealTime laver nogle helt vanvittige måltider og æder dem derefter. Det lyder ikke så vildt, vel? Men så tjekker man lige, hvad det er for nogle retter, der kommer ud af deres køkken. Et af deres mest kendte kreationer er Breakfast of Booze. Her lavede de den ultimative morgenmad bestående af uanede mængder bacon og Jack Daniel´s, men du skulle tage og smutte forbi deres Facebook-side, så du kan se det med dine egne øje. Du bliver enten mega sulten eller mega dårligt tilpas.

ANNONCE
Facebook for mandfolk
Barney Stinson Blog

Barney Stinson Blog

Du kender hans genialitet fra tv-serien How I Met Your Mother, og du kan selvfølgelig være en del af universet på Facebook. På Barneys blog får du øredøvende awesomeness, og vi slutter denne artikel med et af hans bedste og viseste citater:

"When I get sad, I stop being sad and be awesome instead. True story."

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce