Magasinet M!

Family Guy er på trapperne med særligt Halloween-afsnit - tjek traileren ud

Efterårsballade i Quahog.

Family Guy fortsætter ufortrødent ligesom The Simpsons med at spytte nye afsnit ud og vi er nået et ret godt stykke ind i sæson 22(!).

Og dette afsnit har folkene bag Family Guy gjort lidt ekstra ud af - det er nemlig et Halloween-afsnit!

Afsnittet har titlen "Peter, Peter, Pumpkin Cheater", og som altid byder Seth MacFarlane og resten af holdet på en god blanding af uhygge og grovkornet humor, der passer perfekt til efterårsstemningen.

Hvad handler det nye afsnit om?

I dette Halloween-afsnit deltager Peter Griffin, Quagmire, Cleveland og Joe i Quahogs årlige græskarkonkurrence. Deres mission? At vælte den regerende mester, Patrick McCloskey, som er stemmelagt af skuespilleren Glen Powell.

For at gøre afsnittet endnu mere specielt har den britiske skuespiller Derek Jacobi en stemmerolle som Stewies elskede bamse, Rupert.

En bamse, vi nærmest aldrig har hørt en dyt fra i alle 22 sæsoner - som nu har vendt sig mod sin ejer/elsker/ledsager, eller hvad Stewie nu efterhånden har skabt bamsen til.

 - men hey, hvis de følger samme taktstok som The Simpsons' famøse Treehouse of Horror? Så kan alt ske. Alt fra blodige mord til situationer, der ville ødelægge kanon.

Siden seriens debut i 1999 har showet ofte haft særlige episoder dedikeret til Halloween-temaet - blandt de tidligere Halloween-klassikere finder vi episoder som "Halloween on Spooner Street".

Det nye Halloweenafsnit vil få premiere på Hulu d. 14. oktober, men vi kan forhåbentlig forvente at se afsnittet kort efter på Disney+ sammen med resten af sæson 22.

Tjek traileren ud herunder:

ANNONCE
?si=psg_a8Hli7ufxWai
Del

Seneste nyt