Far Cry 5 [Anmeldelse]

Vi kan se frem til en masse spændende titler i år, men der er lige præcis to spil, som jeg har glædet mig allermest til - Red Dead Redemption 2 og Far Cry 5. Vi har kigget nærmere på sidstnævnte spiltitel og undersøgt, hvorvidt franchisen kan fortsætte den enorme succes i sin femte installation.

Det seneste spil vi fik i franchisen var Primal, som gik uden for den almindelige franchise og lavede en spin-off, der fokuserede på et forhistorisk univers. Hvor Far Cry 4 tog sit udgangspunkt i et fiktionelt land i Himalaya-bjergene, skal vi i femmeren et smut til gode gamle ‘Murica - mere bestemt den fiktionelle stat, Hope County. På mange punkter et fuldstændigt urealistisk samfund, men på visse præmisser en realistisk, overfortolket sandhed om amerikanske fanatikere, hykleriet og ikke mindst de religiøse bevægelser, der kan tage overhånd.

Fokusset ligger på hovedpersonen, som er medhjælper til sheriffen, som drager ind i det mytiske Hope County, som i længere tid har været under besiddelse af en religiøs bevægelse kaldet Eden’s Gate. I håbet om at anholde overhovedet ‘The Father’ bliver de i stedet overrumplet af folket og hovedpersonen kastes hovedkuls ind løvens hule. Her skal han sammen med få oprørsfolk få vendt området til det bedre og få sat en stopper for gruppens fanatiske overtag.

Religiøse fanatikere og sydstatsfornemmelser

Som altid befinder man sig på herrens mark, så snart den første film er afsluttet - og med det samme er man tilbage i den gode, gamle Far Cry-survival mode. Allerede fra starten af varierer spiloplevelsen til det bedre - man får følelsen af, at spillet leger med spilleren og giver fornemmelsen af “gør jeg det her rigtigt?” - det giver den helt rigtige fornemmelse af at blive jagtet af religiøse fanatikere med intet på hænderne og på ukendt territorium.

Spillet formår at hive handlingen ned på et mere hverdagsligt niveau, men bliver nærmest alligevel den mest vanvittige spilhistorie til dato. Modstanderen er i princippet ‘bare’ bevæbnede fanatikere - men folk som tror så indædt på en vanvittig sag, er de farligste af alle. Og det afspejler sig gevaldigt på modstanden og de ret så intense småfilm indimellem - den excentriske Seed-familie er helt igennem fucked up gennem arv og miljø, og trods The Father-skikkelsens nærmest hipster-lignende udseende, så er han en karismatisk leder, der intet frygter og intet undviger for sin sag.

Heldigvis finder man lidt hjælp ved sydstatslignende karakterer, som for en gang skyld har en årsag til at have et helt skur fyldt med våben ude i baghaven. Selve universet spænder sig over et langt større map end tidligere set, og mens det på mange måder kan virke ret overskueligt, så er den delt op i regioner efter de tre Seed-søskende. På den måde kan man tackle områderne én efter én - og hvis du er af den støbning, at du gerne vil samle alle loots, hemmelige skatte og lignende, så er dette en ret stor hjælp!

All alone - og så alligevel ikke

Den største upgrade på spilfronten er co-op-funktionen - lidt ligesom GTA V Online kan man kort efter tutorial-sekvensen teame op med enten forskellige karakterer i spillet eller kammerater på sin PS-venneliste. Her kan du sammen lave strategier for, hvordan du vil overtage forskellige outposts og desuden opdele dine spilvenner i eksempelvis angribere, snigere eller snipers. Det giver en utrolig spændende spiloplevelse, hvor man kan spille mere taktisk og udnytte alt fra fiskerikonkurrencer til fjendeovertagelse. Du kan selvfølgelig også bare slå det fra, hvis du ønsker at klare alt på egen hånd som tidligere.

Du kan dele ammo, genoplive ramte kammerater og andre elementer, som gør spiloplevelsen langt sjovere og mere kamp-agtig i sit gameplay. Det er et stort skridt for franchisen, men heldigvis fungerer det helt eminent og giver kant til spillet, så man ikke kører surt i de - efter et stykke tid - nogenlunde ens opgaver. Udover Story-missions er der jo nemlig de klassiske sidehistorier, som kører meget på de samme præmisser som tidligere - skud 3 bjørne, find skatten, fang den største fisk - og så videre. Co-op-funktionen giver lige det ekstra spilintensitet, som gør spillet unikt.

Slut med leveling!

Gameplayet fungerer på samme måde som tidligere, dog med flere realistiske skudscenarier - eksempel forsinkede snipereffekter ved skud på afstand - awesome as fuck! Derudover har man det klassiske våbenhjul flere våbenmuligheder og ikke mindst upgrades løbende, som kan hjælpe dig med alt fra snigeteknik til kampevner.

Fordi spillet tilgodeser den fine Co-op funktion, er der også blevet gjort op med den traditionelle progressions-tankegang i form af levels. Lige så snart du har afsluttet spillets hurtige tutorial, er hele verden åben for dig. Du kan hoppe direkte i et fly og flyve til kanten af kortet. Selvfølgelig er der en stigende sværhedsgrad i story-missionerne, og i løbet af spillet får man forfinet sin styrke og spillestil i form af at klassisk "talent-tree", der bliver administreret med perk-points. Disse point vinder du blandt andet ved at udføre missioner, side-quests og ved at finde hemmelige skatte. Det åbner spillet endnu mere op end de tidligere spil i franchisen. Og det er en fantastisk befrielse at kunne dykke ind i spillet uden at skulle føle, at man er enormt langt efter sin co-op makker.

Gameplay og grafik

Som altid er spillet firstperson-shooter, hvor man har opgraderet køretøjerne til mere end bare ATV og rustne biler - nu kan du både få fly, både og andre køretøjer, som du kan opgradere og customize ved diverse posts rundt i spillet. Desuden er fast travel blevet meget bedre, da man ikke kun kan rejse til de større posts, men derimod næsten hvert eneste opdagede punkt placeret på kortet.

Soundtracket til spillet er nærmest på GTA-niveau og formår at skabe en solid atmosfære og stemning til spillet, mens grafikken ved siden af er helt eminent. Omgivelserne er utroligt skarpe ned til mindste detalje - alt fra udsigten fra bakketoppen til de små glas med konserveret mad i de hemmelige bunkere - interaktionen med menneskene er også imponerende, og har overraskende nok ikke særligt mange glitches.

Derudover har man inde i selve spillet en Arcade-funktion, hvor man enten kan spille en række alternative maps - eksempelvis en mission i The Upside Down fra Stranger Things - eller du selv vil bygge et spilbart map. Det giver et interessant bonusspil oveni hatten, hvor man bygger videre på samme gameplay-princip men med nye, interessante omgivelser og muligheder.

Styringsmæssigt er køretøjerne stadig lidt besværlige at manøvre med, da maskinerne er lidt for sløve og uhåndterbare. Selvom man er offroad, så burde bilerne have bedre greb på på vejen og ligeledes i flyet, som er lidt kluntet at bruge i kamp. Menneskebevægelserne rundt omkring er dog mere glidende og velfungerende, hvor man ikke så ofte støder ind i små, irriterende objekter, som blokerer din vej, men ikke burde. I Far Cry 5 er oplevelsen mere gennemført og desuden mere håndterbar.

Samlet vurdering

Far Cry 5 lever fuldt ud op til forventningerne. Den rammer et fint mellempunkt mellem at forny sig og “If it’s not broken, why fix it?”, hvilket gør, at veteraner i franchisen kan nyde den klassiske præmis, hvor  co-op-funktionen, story-missionen og små tweaks fungerer som de nye elementer. Historien er intens, underholdende og universet er proppet med sjove sidehistorier og opgaver - Far Cry minder lidt om, hvis GTA V og Red Dead Redemption fik et barn - der er utroligt mange ting at udforske til lands, til vands og i luften. Du kan godt forvente at hive en måned ud af kalenderen, hvis du skal klare 100 % inden for normale arbejdstider!

Far Cry 5

Release: 27. marts 2018

Pris: 349,00 kr.

Udvikler: Ubisoft

Platform: Playstation 4, Xbox One, Microsoft Windows