Farlig sex - og druk
Helte på film er dårligere forbilleder især i forhold til ubeskyttet sex, mener tre læger
Af: Martin Finnedal
På film vælter hovedpersonerne sig i farlig sex uden konsekvenser, samt druk og stoffer. Det er konklusionen på en undersøgelse foretaget af tre læger fra blandt andet Sydney University.
Lægerne har undersøgt Top 200-listen over populære blockbusters på verdens største filmsite International Movie Database (imdb.com) og siet alle film fra før 1983 samt tegnefilm og børnefilm fra.
Formålet var at se, om de seneste godt 20 år med HIV/AIDS kampagner har sat sine spor på det store lærred.
Konklusionen er et klart og rungende nej. Ud af de 87 film tilbage på listen, bliver der kun vist et kondom i én.
De film, hvor i der er mest ubeskyttet sex er Basic Instinct, American Pie og Bond-filmen Die Another Day. I Basic Instinct er der seks scener, hvor der bliver kopuleret uden beskyttelse.
I American Pie er der syv, alle med forskellige partnere (ikke inkluderet tærten) og Die Another Day indeholder tre sexscener med forskellige partnere, ingen kondomer, ingen prævention i det hele taget og på trods af det uden konsekvenser.
Du kan se billeder fra disse farlige film i GALLERIET
Lægerne undersøgtedesuden brug af cigaretter, alkohol og stoffer. Ud af de 87 film, blev der røget smøger i 68% af filmene, hovedpersonerne drak sig fulde i 32% af tilfældene, røg hash i 8% af tilfældene og tog andre former for stoffer i 7% af tilfældene.
En forfærdelig udvikling mener vi på M!, der endnu engang vil opfordre til ikke at tage stoffer. Brug i stedet tiden fornuftigt ? på mere druk og sex.