Magasinet M!

Fast & Furious 10 lander i biografen til april 2023

Klar til næste runde med Diesel-drengene?

Kan det blive vildere?

Det må være det spørgsmål folkene på Fast and Furious-franchisen starter med på dag 1 af brainstorming på et nyt kapitel i filmserien.

Fast 9 stak helt af - næsten så meget, at vi ikke helt kunne følge med længere - men ikke desto mindre er den helt store finale på vej.

Den endegyldige konklusion bliver en todelt finale i Fast 10 og 11.

Og nu er det fastlagt, hvornår den første afslutter lander på markedet - til april 2023.

Sådan lyder det fra Entertainment Weekly, som også kan bekræfte, at Vin Diesel understreger, at det er en finale, vi ikke må gå glip af.

Sammen med sin team har de efter eget udsagn lavet en vanvittig rørende og adrenalinpumpende finale, som simpelthen ikke kunne klares på en film.

Så optagelserne starter til januar 2022 og det forventes at 10'eren og 11'eren bliver skudt ryg til ryg ligesom Avengers: Infinity War og Endgame. 

Indtil videre er der intet nyt om, hvad der kommer til at ske - men det bliver familieværdier som altid!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce