Magasinet M!

Fede filmskurke

Ni badass typer som vi hepper på

9. Clubber Lang


Nogle gange kan det blive for meget med alle de sukkersøde og moralske Zac Efron-typer, der har fået overtaget med rollerne i Hollywood-filmene.

Så er det rart, at der også eksisterer filmskurke, der til tider er så badass, at man kan fange sig selv i at heppe på de onde. Det ser vi ikke noget galt i her på M!, så i denne artikel hylder vi de ti mest badass filmskurke, af den slags man også lidt holder med.

9. Clubber Lang
Kendt fra:
Rocky III

Egentlig behøver man ikke skrive særlig meget mere her, end at Clubber Lang spilles af Mr. T. Og så skulle den diskussion være lukket. Men hvad pokker, nævnes skal hans kæmpe guldkæder da også. Og hans badass mohikanerhår. Ikke at forglemme hans voldsomme storhedsvanvid og troen på, at han er den største bokser i verden. Største? Måske ikke. Men en del sejere end grødhovedet Stallone er han altså.

En samling af den popsmarte boksers seje bemærkninger

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

8. Bill the Butcher


8. Bill "The Butcher"
Kendt fra:
Gangs Of New York

Når Daniel Day-Lewis en sjælden gang imellem kaster sig over en rolle, så vælger han oftest de mest særprægede af slagsen. Bill "The Butcher" er prototypen på en af de slags filmfigurer, som Day-Lewis lever sig fuldstændigt ind i. Og let's face it: han er den primære grund til at se "Gangs of New York". Leonardo DiCaprio er altså bare lidt for fimset. Og så er der altså et eller andet ufatteligt badass over en skurk med en kæmpe skovsnegl og en hang til slagterknive som våben.

Gutten forstår sig på knive

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

7. Vincent


7. Vincent
Kendt fra:
Collateral
Efter tyve år i filmbranchen som sukkersød og selvretfærdig duksedreng med hang til Scientology og kvinder, der alle er højere end ham selv (dvs. alle), var man blevet lidt småtræt af Tom Cruise. Men så spillede han den gråhårede lejemorder Vincent i den overfede "Collateral" og var tilgivet alt. Vincent er iskold, og måden hvorpå han iskoldt nakker alle sine ofre, er ganske enkelt imponerende. Og så har han et eller andet skræmmende overskud i sit arbejde. Fucking sejt.

En sjældent badass Tom Cruise nakker småtyve

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

6. Mr. Blonde


6. Vic "Mr. Blonde" Vega
Kendt fra:
Reservoir Dogs
Det er ikke så meget det, at Michael Madsen som Mr. Blonde er en decideret ondskabsfuld stodder. Ej heller at han er direkte sadistisk, når han skærer øret af en politimand og overhælder ham med benzin, eller når han går amok i en blodrus under et røveri og dræber adskillige civile fordi, ja hvorfor ikke? Det er heller ikke hans totalt kølige attitude. Det er alle disse ting kombineret, og så et forbandet lækkert jakkesæt. Åh jo, vi håbede alle lidt på, at det var Mr. Blonde der stod sidst tilbage i den film.

Torturscenen fra filmen. Ond, ond mand. Sej mand

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

5. Chigurh


5. Anton Chigurh
Kendt fra:
No Country For Old Men
Man siger, at en skuespiller først bliver rigtig stor, når han har spillet en gennemsyret usympatisk og ondskabsfuld rolle. Det samme kan siges om Javier Bardem, der har været et stort navn i spanske kunstfilmskredse, men endelig er blevet en stjerne med sin oscarvindende rolle som Chigurh. Og Chigurh er om nogen usympatisk og ond. Opgaven tæller over alt. Og så er det lige meget, om det er kvinder eller børn, der står i vejen. Alle mejes de ned, flere med den lufttyksdrevne kvægpistol, han slæber rundt på. I sandhed en over-ond og over-sej filmskurk.

ANNONCE

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

4. Alonzo Harris


4. Alonzo Harris
Kendt fra:
Training Day
Det er ikke hver dag, at der uddeles Oscar-statuetter til skuespillere, der har portrætteret andet end evnesvage. Så da Denzel Washington endelig fik sin statuette, var det passende for sin rolle som den ondeste af de ondeste indenfor Los Angeles' politi. Alonzo Harris er glad for flere ting. Deriblandt lækre kvinder, penge og at skræmme livet af sin unge lærling. På første dag tvinges lærlingen blandt andet til at ryge sig skæv i marihuana. Alonzo er sej, fordi han er iskold og ikke lader nogen pisse på ham. Så i sidste ende hepper man lidt mere på ham, end de selvretfærdige mappedyr blandt de ærlige politifolk.

Badasssssssss

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

3. Hartman

3. Drill Sergeant Hartman
Kendt fra:
Full Metal Jacket
Syntes du, at du havde det hårdt under din værnetjeneste på kasernen i Thisted? Bare fordi din sergent af og til råbte lidt af dig, og du kun måtte komme på Crazy Daisy hver anden weekend. Så synes vi lige, at du skal tørre øjnene, og tage et kig på den hårdeste og ondeste læderhals verden har set. Drill Sergeant Hartman gjorde livet til et helvede for sine fimsede rekrutter i Stanley Kubricks episke Vietnamkrigs-drama. Selv vitser blev straffet med tæsk og kvælning, og til sidst driver han en af rekrutterne til selvmord gennem systematisk nedbrydende mobning. Og man synes han er sej.

De første ti minutter på kasernen viser sergent Hartman fra sin "bedste" side. Den gut er fucking sej! "You are so ugly, you could be a modern art masterpiece!"

Klik på 'Næste afsnit' under videoen til højre for at klikke dig videre i artiklen.

2. Tony Montana


2. Tony "Scarface" Montana
Kendt fra:
Scarface
Det er naturligvis svært at heppe på andre end Tony Montana, eftersom Scarface ikke rigtigt har nogle helte. Andet end nogle anonyme politifolk, der alligevel går klædt i lortetøj. Det skal dog ikke holdes imod Scarface den største menneskelige filmskurk nogensinde. Udover at han bander og svovler som en havneluder i Rotterdam, skal hans totale hensynsløshed nævnes. Han pløkker sin bedste ven for at have knaldet sin søster! Og så går han konsekvent klædt i pastelfarvede jakkesæt, som ganske vist ikke er moderne i dag, men ... åh jo, man ville nu gerne eje ét.

Den fucking korte version af Scarface

Hvem tror du, vi har gemt på førstepladsen?

1. Darth Vader


1. Darth Vader
Kendt fra:
Star Wars
Darth Vader er den sejeste filmskurk nogensinde af fire indlysende årsager:
1) Han er ikke perfekt, hvilket tiltaler os mænd. For eksempel er det rart at vide, at lige gyldigt hvor meget VI fejler, så vil Darth Vader altid være en dårligere far end os.
2) Han har et lyssværd og kan kvæle folk ved tankens kraft.
3) Han er tydeligvis i lige så dårlig form som os, hans fans. Bare se hvor lidt han egentlig bevæger sig rundt, og lyt til de rygerlunger. Jo, man heppede lidt på ham, da tudeprinsen Luke Skywalker var trængt op i en krog.
4) Fik vi nævnt, at han har et motherfucking LYSSVÆRD!?

Anakin Skywalker bliver til Darth Vader (altså med masken og det andet gøgl)

Han kan kvæle folk ved tankens kraft, for pokker

0

ANNONCE
Del

Seneste nyt