Fede øser, flotte babes og masser af fart
Striben-Esbjerg afholder på lørdag deres fjerde og sidste lovlige streetrace på Esbjerg Havn. Det kommer ikke til at gå stille af sig.

Foto @ Sønderup Foto
Bilerne er blankpoleret, asfalten brænder og JBL-pigerne er hoppet i deres små hotpants. Sådan er tre hæsblæsende Racedays startet hen over sommer i Esbjerg og i morgen, lørdag, går det løs igen for sidste gang i år. Når årets sidste løb er overstået, samler Striben alle deres erfaringer fra de fire fede løb. De vil bruge efteråret på at finde en løsning til sæsonstart i 2013, der kan tilfredsstille bilentusiasternes behov for at dyrke deres hobby.
Bilen i fokus
Striben-Esbjerg har henover sommeren brugt deres 4 Racedays som generalprøver for de løb, der i fremtiden skal afholdes på Korskro-banen. Arrangementerne har været prøveklud for forskellige måder at afholde ræs på, og skabe liv på pladsen. Det har ikke overraskende vist sig, at det er bilen, der skal i centrum. Der skal være plads til at fremvise store anlæg, blankpolerede fælge og det nyeste udstyr i vaskeægte streetracer-stil. Til Stribens fjerde Raceday kommer bilerne derfor mere i fokus. Striben-Esbjerg inviterer denne gang bilerne op på pladsen, hvor de vil kåre dagens fedeste øse.

Foto @ Sommer-Foto.dk
JBL Raceday #4
Puds bilen, polér fælgene og smid et fedt soundtrack i bilen og mød op på pladsen med din bil til Raceday #4 på lørdag kl. 12-24. Striben-Esbjerg lover, at de skyder sæsonen af med et brag af et arrangement.
Læs mere på vores hjemmeside: www.striben-esbjerg.dk
Og på vores Facebook fanpage: https://www.facebook.com/stribenesbjerg?ref=hl
Se også film fra de 4 Racedays:
http://www.youtube.com/user/SixpenceMedia/videos?flow=grid&view=0
Kontakt:
Andreas Westergaard
Tlf. 53 59 32 80