Magasinet M!

Fejr Danmarks EM-sejre med en EM-inspireret Ellert med plads til en kasse bajere

Druk-raketten?

DBA har fået en Ellert til salg i EM-humør. 

Denne Ellert, som lige nu er til salg på DBA, er nemlig i så god stand, at ejeren vover at påstå, at den intet fejler. Andet end EM-syge.

Den ultragode stand hænger sammen med, at det eldrevne køretøj har været i hænderne hos en ægte ”el-nørd”:

34-årige Dani Jacobsen fra Herlev ved nærmest alt, hvad der er værd at vide om transportmidler, der ”sluger” strøm, og han elsker at fikse dét, der ikke fungerer. Opladning til eldrevne transportmidler er hans hobby, og samtidig underviser han også i det. Det skriver DBA Guide.

Størrelsen er måske en grund til, at du ikke ligefrem hopper og danser for en Ellert.

Nej, du skal nok ikke regne med at kunne køre på campingferie med hele familien, hvis planen er, at alle medlemmer og deres tilhørende ’habengut’ skal transporteres i Ellerten. Det er nemlig en af de bagsider, der er ved at eje en Ellert: Den rummer ikke forfærdelig meget. Og det er sikkert en af de tungestvejende grunde til, at du ikke har kastet mønter efter transportmidlet.. endnu. Men den lille bil kan dog gabe over mere, end du tror. Faktisk kan du i Danis Ellert sagtens være to.

Ellerten er godkendt til to personer - men måske du skulle satse på en kasse bajere til EM som passager?

Ellertens størrelse er samtidig dens force, for det muliggør, at den ligesom motorcykler, kan smyge sig udenom køer i trafikken. Dertil er den let at parkere, fordi den ofte – og på lovlig vis - kan presse sig ind på en lille P-plads eller MC-plads, hvis det skulle være umuligt at finde en elbils parkeringsplads eller blot en normal parkeringsplads til personbiler. Herudover er det igen blevet gratis at parkerer en elbil i byen.

 - Ellerten oplader med cirka 1.000 Watt, omtrent det samme som en hårtørrer. På én time genoplades cirka 10 kilometer kørsel. Opladning fungerer i praksis på samme måde som moderne elbiler, ved at den oplades stille og roligt om natten, ligesom vi mennesker også har brug for at sove og ”blive ladt op” til en ny dag. Ellerten kan køre cirka 40 kilometer på en opladning, fortæller Dani.

Er det maskot-bilen til næste EM-kamp?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce