Magasinet M!

Film og serier du skal streame i november

Underholdningsguide til de mørke efterårstimer!

Vi træder snart ind i den sidste måned i efteråret, og det bliver ofte en måned med mørke aftener, dårligt vejr og koldere vejr. Læs: streaming-vejr! Så derfor har vi fundet en håndfuld titler, som du bør kigge nærmere på i november!

ANNONCE

Mangler du også lidt inspiration til, hvad de mørke efterårstimer skal bruges på? Så har vi den månedlige guide til, hvad der kommer af guld på streaming-tjenester i november!

Se med herunder:

Lawless

Klassisk gunslinger-fortælling i en tid, hvor alkoholforbuddet var på sit højeste. Her får man en dynamisk brødre-trio med Tom Hardy, Shia LaBeouf og Jason Clarke, som forsøger på bedste ‘peaky blinders’-vis at drive en forretning. Der er smæk for skillingen og filmen er en ganske overset popcornsgnasker!

Premiere: 1. november (HBO Nordic)

ANNONCE

House Of Cards – sæson 6

Så er vi klar til det endelige kapitel af House of Cards-sagaen - eller er vi? Det er jo uden Kevin Spacey i front, og i stedet Robin Wright, som skal forsøge at lukke serien på en nogenlunde ordentlig facon efter fadæsen i MeToo. Vi giver det selvfølgelig en chance, men mon de kan afslutte serien uden Frank Underwood?

Premiere 2. november 2018 (Netflix)

ANNONCE

Homecoming - sæson 1

Serien er en psykologisk thriller med Julia Roberts i hovedrollen og Sam Esmail som instruktør (MR. Robot). Heidi Bergman (Julia Roberts) er sagsbehandler på Homecoming Transitional Support Center, som er et støttecenter, der hjælper soldater tilbage til det civile liv. Walter Criz (Stephan James) er en af disse soldater, der er ivrig efter at starte næste fase af sit liv. Colin Belfast (Bobby Cannavale) fører tilsyn med institutionen, og er en ambitiøs forretningsmand, hvis maniske krav peger på tvivlsomme motiver. Tingen eskalerer og arbejdsmodellen er måske ikke helt efter bogen.

Premiere: 2. november (Amazon Prime)

ANNONCE

Jumanji: Welcome to the Jungle

Selvom vi ofte er af den holdning, at man skal holde sig væk fra at udvide på originale, enkeltstående film - så er Jumanji 2 faktisk overraskende underholdende. Med The Rock i front sørger filmholdet for at skabe et nyt kapitel, som bevæger sig væk fra brætspillet, og ind i junglen - en pærevælling af humor, action og masser af nørdede spilreferencer. Det er underholdning for alle pengene!

Premiere: 16. november 2018 (Viaplay)

ANNONCE

Narcos: Mexico - sæson 4

af Netflix’ successerie, Narcos, er nu klar med nye historier, nye karakterer og nye territorier. Denne gang har vi fokusset rettet mod Mexico og begyndelsen af Guadalajara-kartellet ledt an af Felix Gallardo. Det bliver begyndelsen på et ondsindet imperium, hvor en ung DEA-agent, Kiki, skal forsøge at infiltrere organisationen og finde frem til de rigtige bagmænd!

Premiere 16. november 2018 (Netflix)

ANNONCE

How To Get Away With Murder – sæson 4

Hvis du har fulgt med i denne serie, så er du nok lidt spændt på at se, hvad man kan forvente af en fjerde sæson. De to første sæsoner var fænomenalt spændende, hvor tredje sæson kørte historierne op i en spids - og nu er fjerde sæson klar med endnu flere hemmeligheder, intriger og selvfølgelig mordskandaler, som gemmer sig lige under overfladen!

Premiere 23. november 2018 (Netflix)

ANNONCE

Vikings - sæson 5B

I anden halvdel af sæson fem vender den legendariske viking, Rollo (Clive Standen), tilbage, og det bringer yderligere drama til Kattegat. Ivar the Boneless (danske Alex Høgh Andersen) regerer på tyrannisk vis, og han har drevet Bjørn (Alexander Ludwig) og Lagertha (Katheryn Winnick) på flugt sammen med biskop Heahmund (Jonathan Rhys Meyers). Ivars magt bliver dog snart udfordret, og gamle fjender viser sig at kunne blive allierede. Samtidig kæmper Floki (Gustaf Skarsgård) sine egne kampe på Island.

Premiere: 29. november (HBO Nordic)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce