Anmeldelse: Assassin's Creed er flot men meningsløs
Den nye computerspilsfilm med Michael Fassbender i hovedrollen er et visuelt mesterværk, men desværre også noget forfærdeligt rod.
Originaltitel: Assassin's Creed
Instruktør: Justin Kurzel
Medvirkende: Michael Fassbender, Marion Cotillard, Jeremy Irons
Spilletid: 1 time 55 minutter
Premiere: 5/1 2017
3/6
Fans af spilserien Assassin's Creed har af gode grunde holdt vejret i spænding og nervøsitet for, hvad instruktør Justin Kurzel ville finde på at gøre med filmatiseringen af de populære spil. Noget der er fuldt forståeligt, når man kender til adaptionshistorikken af spil til film. Sidste år så vi fx World of Warcraft, der på trods af en stor succes i Asien, ikke formåede at vinde hverken spilfans, filmgængere eller anmeldere over. Andre nævneværdige katastrofer er bl.a. Streetfighter, Max Payne, BloodRayne og ikke mindst Lara Croft-filmene. Men lykkes det med Assassin's Creed? Hm, tjah, både og..
Filmen er først og fremmest enormt flot, og Michael Fassbender er oplagt i rollen som Cal Lynch. Kurzel gør sit bedste med en hovedrolle, der jo egentlig ikke har specielt meget dybde til at begynde med. Et noget grundlæggende dilemma, når spil skal filmatiseres. Men det lykkes faktisk Kurzel og Fassbender at forme en karakter, der har lidt at byde på. Det er altså ikke her, det først og fremmest går galt.
Historien er haltende
Der, hvor filmen begynder at halte, er, når man ser på selve fortællingen. Historien handler om den unge Cal Lynch, der på tragisk vis ser sin egen mor blive slået ihjel af sin far. En hændelse der sætter sig i ham som et mærke for livet, og da vi 30 år senere ser en noget ældre Lynch blive dømt til døden i et amerikansk fængsel i Texas, skal der ikke meget til at forstå, at han har brugt det meste af sit liv på at være en kriminel bølle. Det skal alt sammen ændre sig, da han bliver rekrutteret af videnskabskvinden Sofia Rikkin (Marion Cotillard), der arbejder for det mystiske Abstergo Industries. Hendes formål er (og hold nu godt fast) at udrydde al ondskab og vold i verden. Dette skal opnås i samarbejde med sin far Dr. Rikkin (Jeremy Irons), der selvfølgelig viser sig at have en noget anden plan i tankerne.
Cal Lynch er en af de udvalgte til eksperimentet udført ved hjælp af revolutionerende teknologi, fordi hans forfader spillede en vigtig rolle i 1400-tallets Spanien som medlem af et hemmeligt undergrundssamfund kaldet The Assassins. Sofia Rikkin graver i Cals genetiske minder ved hjælpe af en enorm maskine, der langsomt giver ham en forståelse for sin egen og sine forfædres opgave om at beskytte verden mod Tempelridderne, og det lyder jo alt sammen meget nobelt og godt.
Men sagens kerne er, at historien mildest talt er noget rod. Alt for meget af tiden bliver brugt på sekvenser, der på ingen måde er interessante. Der, hvor filmen for alvor rykker, er, når vi bliver taget med tilbage i tiden og får lov til at se Cals forfædre udkæmpe den ene fantastiske kampscene efter den anden. Disse scener er helt fantastisk eksekveret, og det er tydeligt, at man har leget med karakterens bevægelser i forhold til, hvordan det foregår, når man spiller. Som 3D-film er det også helt åbenlyst, at man har lagt vægt på at optage det, så publikum ville få sjove oplevelser ud af det, men i længden bliver man sgu lidt træt af at være en ørn, der flyver ind over grandios spansk arkitektur.
20th Century Fox
Michael Fassbender er nok i sig selv
Og så er der filmens allersvageste led. Noget som Hollywoods store actionfilm gør sig alt for meget i, og som man efterhånden skulle tro, at publikum var i stand til at se igennem. Nemlig det at det meste af filmen ikke fungerer som andet end en gigantisk pilot til noget, der måske med tiden kunne blive en udmærket franchise. Der bliver lagt op til en masse for filmens hovedroller, som man aldrig helt får svar på, og det er derfor en enormt utilfredstillende film.
Men ærlig talt.. Kunne man have forventet mere af manuskriptforfatterne, der også stod bag enorme fiaskoer som Exodus: Gods and Kings og Allegiant?
Filmens skuespillere fortjener meget meget mere end det Assassin's Creed har at byde på, men med Fassbender som producer, har formålet nok fra starten at lave en film, der kunne hæve sig over alle de andre spiladaptioner. Har man set bare ét af de dramaer, som Michael Fassbender har spillet med i, så ved man også, at han er en helt utroligt dygtig skuespiller, der for alvor får hjerte til at rime på smerte. Han er filmens bedste attribut, som nok også vil overbevise nogle stykker om, at filmen på én gang er adventure, action og seriøs drama. Forsøget er nobelt, og filmen er flot, men det er sgu ikke godt nok.
Assassin's Creed har premiere i de danske biografer i dag den 5. januar 2017.
Leveret af KULTBOX.dk.
