10 gysere, der chokerede verden!

Remaken af Motorsavsmassakren fra 1974 er bestemt en af de mere vellykkede remakes i nyere tid. Filmen er semi-baseret på morderen Ed Geins liv. Men hvor psykopaten i motorsavsmassakren slår sine ofre ihjel på brutal vis med en motorsav, blev de af virkelighedens morder skudt med en pistol. Den brutale inspiration kommer af, at Ed Gein slagtede og flåede sine ofre, hvorefter han syede en skindvest til sig selv med ofrenes kønsdele og bryster. Pænt creepy. Filmens psykopat flår ligeledes sine ofre, men bruger deres hud til at dække sit vansirede ansigt.

Det er lykkedes instruktøren Marcus Nispel, som står bag den "nye" motorsavsmassakren, at genskabe den uhyggelige stemning, som gennemsyrer hele filmen. For i Motorsavsmassakren er det ikke kun filmens hovedskurk, Leatherface, som er klam, men hele den landsby og dens syge indbyggere, som de stakkels unge mennesker uheldigvis strander i.

28 Dage Senere markerede en ny æra inden for Zombie-film. Èn ting som kendetegner de levende døde er nemlig, at de er ufatteligt langsomme. En bus fyldt med pensionister med gangstativ ville kunne stikke af fra en zombie. Eller det kunne de indtil 2002. For med Danny Boyles geniale 28 Dage Senere så publikum for første gang en helt ny type af zombier, som selv ikke Usain Bolt ville kunne løbe fra.

Zombierne i 28 Dage Senere er modsat de computeranimerede zombier, der hærger i I Am Legend med Will Smith, "almindelige" mennesker, der har fået en omgang makeup. Det betyder også at zombierne i 28 Dage Senere virker langt mere realistiske og dermed meget mere uhyggelige.

"All work and no play makes Jack a dull boy" og "Here's Johnny" er blot nogle af de creepy replikker, som hele verden citerede og stadig citerer efter at have set Ondskabens Hotel med en super veloplagt Jack Nicholson i hovedrollen.

En familie bestående af forfatteren Jack Torrance (Jack nicholson), hans kone og deres barn tager ud til et øde hotel, så Jack kan få fred og ro til at skrive sin roman. Men der er ikke tale om et ganske almindeligt hotel, og som filmens handling skrider frem bliver Jack mere og mere sindssyg. Ondsakbens Hotel er et af Stanley Kubricks absolutte mesterværker.

Har du fobi for klovne, må vi på det kraftigste advare dig imod at se filmatiseringen af gyserforfatteren Stephen King It. Syv unge knægte bliver skræmt fra sans og samling af en dæmonisk skabning i skikkelsen af en klam klovn med sylespidse tænder. Filmen er en af Stephen Kings mere vellykkede gyserromanfilmatiseringer. Men med en spilletid på over 3 timer er der også rig mulighed for at bygge masser spænding og klamme gys op. Efter at have set It og Pennywise the Clown i aktion bliver cirkus aldrig det samme igen.

En gruppe unge mennesker drikker, horer - og bliver en efter en slået ihjel af en psykopat-morder, der gemmer sig bag en meget creepy spøgelsesmaske. Det anderledes - og fede - ved Scream er, at filmen er spækket med selvironi, uden at det dog på nogen måder kammer over og bliver alt for komisk.

Instruktøren bag Scream-filmene er en garvet herre inden for gyser-genren. Han startede sin karriere i 1972 og har bl.a. stået bag The Hills Have Eyes, A Nightmare On Elm Street (læs anmeldelsen af den netop udgivne remake lige her) og mange andre efterhånden legendariske gyserfilm.

Med den første Scream fra 1996 fik slasher-genren en genfødsel af de helt store, og filmen står da også som den mest omsættende slasher-film nogensinde.

To mænd vågner op i et pænt klamt badeværelse, lænket til hver sit jernrør, og med en død mand placeret imellem dem. Den døde person har en båndoptager på sig, som de afspiller. Budskabet er simpelt: Den ene skal slå den anden ihjel inden kl. 18.00. Hvis ikke vil morderen, der har anbragt dem i den lede situation, slå deres koner og børn ihjel. Derfra starter ca. 100 minutters hidtil uset makaber gyserfilm.

Da den første Saw-film kom ud i 2004 chokerede den i den grad publikum med sin brutalt makabre, men opfindsomme, mord. Siden da har selskabet bag spyttet en Saw film ud hvert år, så vi i dag er oppe på hele 7 af slagsen. Den nyeste film hopper med på 3D-bølgen og kommer deraf også til at hedde noget så originalt som Saw 3D

Ligesom det var tilfældet med Motorsavsmassakren, er filmens seriemorder Buffalo Bill (ikke at forveksle med Sir Anthony Hopkins figur, Hannibal Lector) baseret på virkelighedens Ed Gein. Jodie Foster jagter nemlig seriemorderen kendt som Buffalo Bill, der slår sine kvindelige ofre ihjel, hvorefter han flår dem og syer "kvinde-dragter" til sig selv. For at fange Buffalo Bill, får hun hjælp af den fængslede psykiater og kannibal, Dr. Hannibal Lector. Og det er netop i samspillet mellem disse to, at Ondskabens Øjne brillerer og dermed skiller sig ud fra mængden af ligegyldige gyserfilm. 

Ondskabens Øjne var ikke kun populær hos publikum. Den intet mindre en fantastiske film hev således alle de vigtige Oscarstatuetter med hjem. Bl.a. vandt filmens hovedrolleindhavere en Oscar hver for henholdsvis Bedste Mandlige og Kvindelige Skuespiller, ligesom filmens instruktør, Jonathan Demme, vandt en oscar for Bedste Instruktør. Til sidst vandt Ondskabens Øjne statuetten for Bedste Film. Så skulle der vist også være gjort rent bord.

I 1999 tager tre unge, amerikanske filmstuderende ud i en skov for at lave en dokumentar om den lokale legende "The Blair Witch". De tre unge dukker aldrig op igen, men man finder i stedet deres videobånd som dokumentation for, hvad der skete ude i skoven. Eller det troede publikum i hvert fald.

The Blair Witch Project havde nemlig en helt igennem genial markedsføring. Folkene bag lod det sive ud, at filmen var en ægte dokumentar, hvorefter de fulgte op med konstruerede nyhedudsendelser, der efterlyste de 3 unge og lagde klippene ud på internettet. Igennem word of mouth lykkedes det at skabe så meget hype omkring filmen, at folk stormede i biografen for at se den. Denne strategi har især reklamebureauerne taget til sig, hvilket bl.a. den berømte Ronaldinho-reklame (rammer han overliggeren tre gange i streg eller gør han ikke) er det perfekte eksempel på.

Filmen formåede at omsætte for knap 250 millioner dollars med et budget på kun 25.000 dollars.

The Ring er en genindspilning af den japanske gyser Ringu fra 1998, og formår noget så sjældent som at overgå originalen. Umiddelbart lyder plottet en anelse plat: Folk dør på grusom vis syv dage efter at have set et mystisk videobånd. Da journalisten Rachel Keller (Naomi Watts) får fingrene i båndet og - selvfølgelig - vælger at se, hvad der er på, har hun syv dage til at løse mysteriet, så hun ikke ender som endnu et offer i statistikken.

Filmen er instrueret af Gore Verbinski (Manden bag Pirates Of The Caribbean-filmene), som har formået at skrue en nervepirrende gyser sammen, hvor en helt igennem ubehagelig og klam stemning gennemsyrer hele filmen. Og som prikken over i'et er Samantha, som pigen på filmens cover hedder, måske noget af det klammeste set på film længe.

Mange af listens film har chokeret publikum og anmeldere, da de udkom i biograferne. Men ingen af dem slår Eksorcisten fra 1973. Gyseren ligger oven i købet på en 9. plads over de mest omsættende film i USA nogensinde.

En 12-årig pige begynder en dag at opføre sig mærkeligt og familien tilkalder derfor, fornuftigt nok, en eksorcist i skikkelse af den katolske præst Merrin (spillet af en helt sublim Max Von Sydow). I mellemtiden har den lille pige fået en dårlig vane med at dreje hovedet 360 grader rundt om sig selv og stikke diverse krucifikser op i det allerhelligste.