Anmeldelse af The Nice Guys: Ryan Gosling og Russell Crowe i forrygende mismatch
På papiret kan det lyde som årets mest fesne omgang. Ryan Gosling i en actionkomedie?? Men The Nice Guys er alt anden end fejlslagen.
Originaltitel: The Nice Guys
Instruktør: Shane Black
Medvirkende: Ryan Gosling, Russell Crowe, Angourie Rice, Margaret Qualley, Kim Basinger med flere
Spilletid: 116 minutter
Premiere: 9/6 2016
5/6
Shane Black (Iron Man 3, Kiss Kiss Bang Bang) burde have en medalje. En medalje for at samle et makkerpark, der kan synes som det største mismatch længe set i Hollywood, og så rent faktisk få det til at fungere. For det er en fryd at se Russell Crowe og Ryan Gosling spille sammen og overfor hinanden. Og så endda i en action-komedie. The Nice Guys er indtil videre årets både vildeste og sjoveste film.
Den fordrukne og afdankede privatdetektiv, Holland March (Gosling), bliver en del af en sag, der involverer en forsvunden pige, en død pornostjerne, sin egen datter og en brækket arm. I sin jagt møder han muskelmanden Jackson Healy, som tjener til sit levebrød ved at banke folk for penge. De to kender hinanden, fordi Healy tidligere har brækket armen på March. Men pludselig spiller de på samme hold. Sagen om pornostjernen, hvis død af politiet er blevet betragtet som selvmord, viser sig at være mere kompliceret end som så. Det akavede makkerpark vikles ind i et spind af mord, løgne og korruption - alt sammen med 70'ernes halvsnuskede pornoindustri som kulisse. Spørgsmålet er nu bare, om det vil lykkes de to kompagnoner at finde den forsvundne pige, Amelia (Margaret Qualley fra The Leftovers), og finde ud af, hvad der i virkeligheden skete med den døde pornostjerne.
Shane Black er måske ikke Hollywoods mest kendte instruktørkort. Men udover at have stået bag kameraet på tidligere nævnte Iron Man 3 og Kiss Kiss Bang Bang er han nok mest kendt for at have skrevet manuskripterne til de fire Dødbringende Våben-film. Så man kan roligt sige, at han finder sig hjemme i detektiv-/politigenren mestrer at skabe dysfunktionelle makkerpar. Og i The Nice Guys understreger han blot dette.
UIP
Russell Crowe er perfekt castet som badboyen, der privat er en tilbagelænet, fåmælt, men godhjertet person. Men det er Gosling, der stjæler billedet som den klodsede privatdetektiv, der ikke kan sige nej til gratis alkohol og så at sige bare er ekstremt klodset. Hvem havde troet, at Gosling nogensinde skulle være sjov, selvom han ellers gjorde et ihærdigt, men mislykket forsøg i Crazy, Stupid, Love? Ikke mange. Men han er The Nice Guys' helt store lyspunkt og står for samtlige - ofte smertefulde - grin. Eksempelvis har han en tendens til at falde ned fra store højder uden at komme det store til, ligesom han måske er den mest uansvarlige far, undertegnede har set i lang tid. Men en far, alle unge mennesker alligevel ville ønske var deres.
Filmen balancerer perfekt imellem komedie- og film noir-genren. Den fornemme, forrygende og stilistiske 70'er-æstetik leder både tankerne hen på Paul Thomas Andersons Inherent Vice og samme instruktørs Boogie Nights. Faktisk er det svært ikke at tro på, at netop disse to film har dannet grundlag for inspiration for Shane Black (hallo, en forsvunden pige samt pornoindustrien? You bet!), men det gør intet, når det fungerer så godt, som det gør.
Filmens femme fatale - et element, der jo altid er der, når vi snakker film noir - spilles af Kim Basinger, der ligeledes gør det fortrinligt som den udspekulerede, korrupte og højtstående leder af det amerikanske justitsministerium. Femme fatale-rollen er da heller ikke helt uvant for Basinger, der som Lynn Bracken vandt en Oscar for bedste birolle i 1997s geniale L.A. Confidential.
Ja, The Nice Guys er sådan en af de film, man ikke har hørt meget om på forhånd, men som overrasker, underholder og får dig til at ønske, at andre instruktører ville tage flere chancer, når det kommer til castingen af skuespillere.
