Magasinet M!

Junglens konge kommer: Her er traileren til den nye storfilm om Tarzan

Du kan godt begynde at glæde dig, for junglens konge kommer snart. Og du kan allerede se et glimt af ham i traileren til den nye Tarzan-film, som kommer næste år.

Junglens konge kommer: Her er traileren til den nye storfilm om Tarzan

Vi har set ham i sørgelige tegnefilm, hvor han svinger sig fra lian til lian kun iført et lille skørt. Men det er slut med børnefilm om junglens ukronede konge.

I sommeren 2016 kommer den nye, 'rigtige' spillefilm om gorilla-menesket Tarzan (og Jane) endelig, når den får biografpremiere i juli. Og der er store stjerner med i jungle-dramaet, som er instrueret David Yates, instruktøren bag flere Harry Potter-film.

Tarzan spilles af svenske Alexander Skarsgård, Christoph Waltz er Rom, den ondsindede ekspeditionsleder og kaptajn, mens Samuel L. Jackson spiller politikeren George Washington Williams. Så det skal nok blive abeskøn underholdning hele junglen igennem.

Se trailerne til næste års ultimative jungledrama lige her - det lover rigtig godt: 

ANNONCE

Og til dem, der ikke helt kender den klassiske fortælling om Tarzan, kan det gøres kort: Et spædbarn, tilsyneladende uden navn, efterlades alene i junglen, da hans forældre bliver dræbt af en leopard.

Snart kommer en flok gorillaer og 'snupper' den stakkels dreng. De opdrager drengen, der i junglen snart kendes som 'Tarzan'. Derfra begynder problemerne for Tarzan og hans nye familie. For en flok opdagelsesrejsende invaderer snart junglen - blandt andet med det formål at studere Tarzan og hans gorilla-familie. Og det går ikke som planlagt, kan i nok forestille jer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce