'Valerian and the City of a Thousand Planets' er en mærkelig og mislykket film
ANMELDELSE: Luc Bessons nye film er storslået og ambitiøs, men i et forsøg på at ville det hele, kan den faktisk ingenting.
Originaltitel: Valerian and the City of a Thousand Planets
Instruktør: Luc Besson
Medvirkende: Dane DeHaan, Cara Delevingne, Clive Owen, Rihanna med flereSpilletid: 2 timer 17 minutter
Premieredato: 3/8 2017
3/6
Luc Besson er noget helt særligt. Det ville være en skam at påstå andet. Men selv filmmennesker med imponerende evner og store idéer fejler, og med Valerian and the City of a Thousand Planets beviser han, at man ganske enkelt ikke kan vinde hver gang.
Det episke science fiction-eventyr tager sit udgangspunkt i det 28. århundrede, hvor millioner af forskellige skabninger lever side om side på rumstationen Alpha. Valerian (Dane DeHaan) og Laureline (Cara Delevingne), der er to menneskelige rumagenter, har den helt fantastiske evne til at rejse frem og tilbage i tiden (eller hvad vi skal kalde det). De hjælper til med at holde ro og orden i universet og er nu blevet sendt på en mission til rumstationen.
UIP
Alt sker, ingenting sker
På Alpha har de fået til opgave at beskytte Arun Filit (Clive Owen). Det ene leder til det andet, og der går ikke lang tid, før de to unge mennesker opdager, at noget ikke er, som det skal være. En opdagelse, der sender dem ud på et hæsblæsende eventyr, der på intet tidspunkt stopper, men som heller aldrig rigtigt kommer nogle steder. Og nej, den sætning har jeg ikke udtænkt. Det er noget, jeg har stjålet fra en overskrift, jeg læste om filmen. Men det er simpelthen så rammende, da det ganske enkelt er filmens ultimative problem. Alt sker, ingenting sker.
Filmen er en overvældende visuel oplevelse, der river dig rundt, og man kan godt fristes til at kalde den for lidt af en gave til den tilskuer, der simpelthen ikke kan få nok af visuelt hurlumhej.
Den verden, som Besson formår at opbygge, er helt utrolig og på sin vis ret inspirerende. I virkeligheden gør den faktisk lidt det, som man nogle gange savner, når man ser andre film af denne kaliber. Den formår nemlig at nytænke CGI-mulighederne og lege med den teknologi, der i løbet af de sidste 10 år må have gjort det noget sjovere at være filminstruktør.
UIP
Lidt som James Cameron
Besson har tidligere givet udtryk for, at det er en film, han i mange år har haft et ønske om at lave, men som han ganske enkelt ikke har haft mulighed for at realisere på grund af filmteknologiske forhindringer. Lidt a la James Cameron, der har ventet med at lave en opfølgning til Avatar, fordi han simpelthen ikke har kunnet. Og man kan jo - det bliver man jo næsten nødt til - kun respektere instruktøren for at have interesse i at levere en film, der bliver fortalt, som den fortjener det. Men hvis man ganske enkelt glemmer, at der også lige er en historie, der skal fortælles, så er det hårde arbejde jo gået ret meget til spilde. Og det er det, der sker, med Valerian. Historien folder sig aldrig rigtigt ud, og det ender derfor med, at filmen virker som en omgang klassisk kejserens nye klæder. Vi er på nippet til at tro, at vi har med et mesterværk at gøre. Men lad dig ikke snyde!Dane DeHaan, der er en af Hollywoods mest lovende unge skuespillere, grænser sig til det ultimative fejlcast. Eller også er der simpelthen bare tale om en karakter, der er så karikeret og klichéfyldt, at man som tilskuer slet ikke har nogen interesse i at forholde sig til ham.
Cara Delevingne, der har lagt modelkarrieren på hylden til fordel for skuespillerkarrieren, gør det ganske udmærket, men er samtidig ramt af en ordentlig omgang Will Smith-syndrom. Det betyder egentlig bare, at hun aldrig rigtigt når ud over kanten, og at det egentlig mest af alt virker som om, hun bare spiller sig selv. Så kan man da heldigvis for hende sige, at hun har en personlighed, der er værd at forholde sig til.
UIP
Spektakulær og underholdende - i 30 minutter
Filmens første halve time er helt igennem spektakulær. Jeg var helt overbevist om, at den var et sikkert home run, men efter to timer og 17 minutter (!) var jeg HELT færdig. Jeg følte, jeg havde siddet i mit biografsæde i 10 timer. Selv ikke Rihanna kunne redde dagen, og selvom det på en eller anden måde er vanvittigt malplaceret, så er hendes medvirken også nogle af filmens absolut mest mystificerende og dragende elementer. Rihanna på film? Hell yeah!Valerian kunne have været kortere og skarpere på historien, og så kunne det måske være, at vi havde haft med et hit at gøre. Men vi må nok erkende, at Christopher Nolans Dunkirk (med god grund) er sommerens største film.
Leveret af KULTBOX.dk.
