Magasinet M!

Filmen med verdens bedste pick-up line

Det er forår, og amorinerne er luften. Og hvis du er lige så selvsikker, som Javier Bardem er i Vicky Christina Barcelona, vil du ingen problemer have med at score.

Filmen med verdens bedste pick-up line

Film: Vicky Christina Barcelona

År: 2008

Genre: Romantisk drama

Spilletid: 96 minutter

Instruktør: Woody Allen

Med: Javier Bardem, Penelope Cruz, Scarlett Johansson m.fl.

Om: Woody Allen er ikke for alle. Det indrømmer vi. Men når man laver en film med to af verdens mest sexede skuespillere, der oven i købet snaver og har en trekant med Javier Bardem, er det en instant klassisker i vores bog. Vicky (Rebecca Hall) og Christina (Scarlett Johansson) er på ferie i Spanien, hvor de møder den karismatiske maler, Juan Antonio, hvis liv de begge bliver involveret i. Især den eventyrlystne og seksuelt åbne Christina bliver forført af den charmerende spanier, der dog lige har glemt at fortælle om sin temperamentsfulde ekskone, Maria Elena.

Fun Fact: Javier Bardem og Penelope Cruz giftede sig to år efter filmens premiere.

Fedeste scene: Det er helt sikkert der, hvor Juan Antonio inviterer Vicky og Christina med til Oviedo, hvor han gerne vil drikke vin, spise god mad og dyrke sex. Sådan en invitation er sjældent leveret mere selvsikkert end i Vicky Christina Barcelona.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce