Filmskaber fortæller detaljer om vanvittigt mørk Batman v. Superman-manuskript fra 00'erne
Det kunne noget!
Lad os bare blive enige - uanset om du er Team Marvel eller Team DC, så har DC Comics ikke ligefrem ramt plet med deres DCEU.
De vil gerne være rigtig 'mørke', og det er på sin vis også ganske godt - men det er bare blevet druknet i forhastede manuskripter, konkurrencementalitet, CGI-smadder og lidt for lidt omtanke omkring den enkelte superhelte origin-historie.
Men alligevel fik vi da en ok underholdende Batman v Superman, hvis man er en sucker for action og de to giganters endelige møde.
Men det har faktisk været på tale længe at smide Superman op mod Gothams vogter - og ud fra en manuskriptforfatter, som arbejde på et Batman v Superman-projekt i start-00'erne, så kunne det have set endnu vildere ud.
Manuskriptforfatter Akiva Goldsman har løftet sløret for detaljer omkring superheltefilmen fra 00'erne og beskriver det som 'det mørkeste du nogensinde ville have set'.
Før DC åbnede ballet for DCEU i 2013 med Man of Steel, var der allerede planer om den famøse superhelte-duel - nemlig med Colin Farrell som Batman og Jude Law som Superman.
Og ifølge Goldsman var fokuset utroligt mørkt, men filmen blev i sidste ende ikke produceret, da verden og markedet ikke var klar til den slags superheltefilm.
"Jeg skrev på Batman v Superman-versionen anno 2001-2002, hvor Wolfgang Petersen skulle instruere Farrell som Batman og Law som Superman. Det hele starter med butleren Alfreds begravelse. Bruce Wayne er blevet forelsket i en kvinde, og har afsværget hele superheltelivet. Så dræber Joker hans kone, hvorefter man senere opdager, at det hele har været en løgn - Joker har konstrueret 'kærligheden' fra starten af som et forsøg på at nedbryde Bruce Wayne."
Holy fuck.
Men som han nævner, så var markedet åbenbart ikke klar til den slags og projektet fik aldrig ben at gå på.
Hvad siger folket - det kunne ellers noget?